Annonce
Danmark

Kan selvhjælpsbøger gøre én mere succesfuld, rig og elsket, eller er det mest varm luft?

- Vi mennesker har altid haft brug for vejledning, selv de gamle filosoffer Aristoteles og Sokrates snakkede om det. I gamle dage søgte vi råd fra familiens gamle eller landsbyens kloge kone, men i dag får vi råd fra selvhjælpsbøgerne, siger den 40-årige Marianne Power. Foto: Mat Smith

Den engelske journalist Marianne Power satte sig for at finde ud af, om selvhjælpsbøger virker. Gennem et helt år fulgte hun hver måned en ny selvhjælpsbog slavisk, og hendes rejse er nu blevet samlet i bogen ”Et bedre jeg - hvordan selvhjælp (ikke) forandrede mit liv”.

Selvhjælpsbøger: Hvis bare hun var 10 kilo lettere, ville hendes liv være meget nemmere. Hvis bare hun var en af dem, der stod op klokken fem for at meditere og drikke sellerijuice, ville drømmemanden komme spadserende ind i hendes liv. Hvis bare hun tænkte positivt, ville hendes økonomiske problemer løse sig selv. Der var mange ”hvis bare” i journalist Marianne Powers tilværelse, da hun besluttede at tage sagen i egen hånd - bogstavligt talt.

Hun var i midten af 30’erne, havde aldrig rigtig været forelsket eller nået sin drømmevægt for den sags skyld, og selv om hun på papiret havde et fint job, var hun ved at drukne i gæld og daglige deadlines. Alle omkring hende købte hus, blev gift og skiftede familie i ét væk, mens hun følte, at hun kørte mere og mere fast i tilværelsen.

Noget måtte gøres, og en sen nattetime med lidt for meget rødvin indenbords for fem år siden fik Marianne Power den idé, at svarene på alle hendes problemer måtte findes i reolen fuld af selvhjælpsbøger. Derfor besluttede hun sig for at læse en selvhjælpsbog hver måned i et år og følge den til punkt og prikke.

Hendes bestræbelser på at få det perfekte liv er nu blevet samlet i bogen ”Et bedre jeg - hvordan selvhjælp (ikke) forandrede mit liv”.

- Jeg besluttede mig for systematisk at udrydde hver eneste fejl i mit liv - fra penge til mænd - og så ville min tilværelse blive perfekt! Det var i det mindste sådan, jeg troede, det ville blive, men det viste sig ikke helt at fungere på den måde, siger Marianne Power.

Se frygten i øjnene

Marianne Power havde altid været fascineret af selvhjælpsbøgernes positive og lovende univers, siden hun som ung første gang læste Susan Jeffers selvhjælpsklassiker ”Feel the Fear And Do It Anyway”, men det var ikke ensbetydende med, at hun rent faktisk havde fulgt rådene på siderne.

Det skulle være slut nu, og den første bog, hun satte sig for at teste, blev netop Susan Jeffers, der opfordrer læserne til at slippe af med deres frygt ved at kaste sig ud i nye ting.

- Jeg lavede en liste med ting, jeg ikke turde, og så ville jeg udfordre en ny frygt hver dag. En lille del af mig havde aldrig troet, at jeg ville gennemføre det, slet ikke faktisk, men jeg gjorde det, og det er jeg virkelig stolt af, siger hun.

For det var ikke småting, hun kastede sig ud i. I løbet af januar prøvede hun blandt andet at hoppe ud fra et fly, vinterbade i årets koldeste måned og optræde som standupkomiker på slap line foran en fyldt pub.

Og det var bare et lille udpluk af, hvad året skulle komme til at byde på for Marianne Power.

Ud over at overskride den uskrevne regel om ikke at snakke med fremmede mennesker i offentlig transport, inviterede hun også mænd på gaden på middag, prøvede at gå på glødende kul, græde i armene på en, hun ikke kendte, og stå nøgenmodel.

- Jeg ved ikke helt, hvad min drivkraft til at blive ved, var, men jeg var helt overbevist om, at når jeg var kommet gennem alle 12 bøger, måtte mit liv være perfekt. Så ville jeg være rig, slank, succesfuld, i god form og forelsket. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at tingene ikke ville være sådan. Der måtte simpelthen komme noget godt ud af alt mit hårde arbejde, siger den i dag 40-årige forfatter.

Har altid brug for råd

I løbet af året tyggede Marianne Power sig gennem 12 selvhjælpsbøger, nøje udvalgt til at hjælpe hende med hver sit område. Mens ”Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus” skulle hjælpe hende med kærligheden, skulle ”I Can Make You Rich” rydde op i hendes finanser. Mange af titlerne har en del år på bagen, men de har stadig masser at byde på, mener Marianne Power:

- Selv om mange af dem er af ældre dato, er de stadig universelle og relevante i dag. For åbenbart har den menneskelige sindstilstand ikke ændret sig så meget, siden de blev udgivet. Vi bekymrer os stadig om kærlighed, penge, hvordan vi lever op til vores fulde potentiale, og simpelthen hvordan vi får et godt liv. Måske endda mere i dag end tidligere.

For selv om selvhjælpsbøger måske mest forbindes med dameblade og ”Bridget Jones’ dagbog”, er hjælp til selvhjælp en stadig blomstrende milliardindustri, der har millioner af tilbedere rundt om i verden.

Det er efterhånden blevet mere almindeligt, at man har en coach eller mentor til at hjælpe en med at få succes og blive den bedste udgave af én selv. Mindfulness er blevet allemandseje, og selvhjælpsbogen til mænd ”12 Rules of Life” toppede adskillelige bestsellerlister i flere lande og solgte 300.000 eksemplarer på kun tre måneder.

- Vi mennesker har altid haft brug for vejledning, selv de gamle filosoffer Aristoteles og Sokrates snakkede om det. I gamle dage søgte vi råd fra familiens gamle eller landsbyens kloge kone, men i dag får vi råd fra selvhjælpsbøgerne. Deres popularitet viser, at der er et reelt menneskeligt behov for råd og vejledning, og i takt med at verden ændrer sig i et fænomenalt hurtigt tempo i øjeblikket, er mange af os er bange og fortabte, og her kan bøgerne hjælpe os på vej i den rigtige retning, siger Marianne Power.

Personlige konsekvenser

Hvordan gik det så Marianne Power i hendes rejse mod det perfekte liv? Blev hun mere succesfuld, elsket og åleslank på bare ét år, og levede selvhjælpsbøgerne op til deres ry? Det enkelte svar er nej.

På trods af bøgernes lovende bagsidetekster endte hun faktisk med at få et mindre nervesammenbrud otte måneder inde i projektet. Hun var blevet så selvoptaget i sin jagt på at gøre sit liv perfekt, at det skubbede alle de mennesker, der elskede og holdt af hende, væk.

Til sidst måtte hun indse, at hun var faret vild i sit eget projekt og havde brug for hjælp og begyndte hos en psykolog.

Hun gennemførte dog projektet, og selv om det fik nogle personlige konsekvenser for hende, ville hun alligevel ikke være oplevelsen foruden.

- Jeg ville ikke ændre noget, for jeg lærte så meget om livet og mig selv. Jeg prøvede så mange ting, som jeg i dag er stolt af, og selvom det ikke ændrede mit liv på den måde, jeg havde håbet - jeg blev ikke rig eller forelsket, og jeg hopper heller ikke ud af sengen klokken fem om morgenen for at dyrke yoga - så lærte det mig, at jeg ikke behøvede at ændre mig selv. I stedet var jeg nødt til at acceptere mig selv, som jeg er, og det gør jeg nu, siger Marianne Power.

Selv om hendes liv altså ikke blev, som hun håbede, og hun ikke tabte sig de famøse fem kilo, men endte med at tage dem på, og hun heller ikke rendte ind i prinsen på den hvide hest eller blev stinkende rig i løbet af året, sparkede hendes bestræbelser alligevel nogle nye og uventede døre ind.

Stadig doven

I løbet af projektet havde hun blogget om sine oplevelser, og da de 12 måneder var ovre, besluttede hun sig for at skrive det sammen til den bog, den i dag er blevet.

I den periode blev hun tvunget til at flytte hjem til sin mor, fordi hun ikke tjente nogen penge imens. Efter to år, hvor hun næsten ikke forlod huset, var manuskriptet færdigt, kun for at få det ene afslag efter det andet, indtil der endelig var bid.

I dag kan Marianne Power skrive forfatter på cv’et, og så er hendes bog blevet solgt til udgivelse i 27 lande, hvilket har sendt hende Jorden rundt for at promovere den.

Hun er blevet interviewet på live-tv, har stået på scenen foran flere hundrede mennesker, og så har Hollywood også ringet og tilbudt at lave en tv-serie på baggrund af hendes oplevelser.

Selv om selvhjælpen på sin vis alligevel ændrede hendes liv fuldstændig, er hun stadig den samme, mener Marianne Power:

- Jeg er stadig mig. Jeg bekymrer mig stadig for meget, spiser for mange ostetoast og er doven med rengøringen, men den kritiske stemme i mit hoved, der plejede at gøre mig ked af det, er lidt mere stille. Jeg siger ikke, at det vil blive ved sådan, men for nu har jeg fundet fred med mig selv.

- Jeg er ikke perfekt, men det er andre heller ikke, og det er sådan, det er, at være menneske, og det er dét, vi skal lære at acceptere.

Annonce
Jeg besluttede mig for systematisk at udrydde hver eneste fejl i mit liv - fra penge til mænd - og så ville min tilværelse blive perfekt! Det var i det mindste sådan, jeg troede, det ville blive, men det viste sig ikke helt at fungere på den måde.

Marianne Power

Marianne Power (f. 1979) er en engelsk journalist og forfatter. Hendes forældre er oprindeligt fra Irland, men hun er født og opvokset i London, hvor hun stadig bor.

Hun har en fast klumme, ”Mindful Moment”, i avisen The Independent.

Hendes bog ”Et bedre jeg - hvordan selvhjælp (ikke) forandrede mit liv” er solgt til 27 lande, og så er der planer om, at den skal laves til en tv-serie i Hollywood.

Bøgen udkommer i Danmark 13. juni på forlaget People’s Press.

Tre af de selvhjælpsbøger, Marianne Power afprøvede

1 ”Hemmeligheden” af Rhonda Byrne
Bogen argumenterer for, at der findes en stor ”hemmelighed”, som er gået i arv gennem generationer blandt de mest lysende begavelser som Platon, Da Vinci og Einstein. Hemmeligheden består i, at du kan få alt, hvad du ønsker dig, hvis bare du ønsker det nok og tænker positivt nok om det.

2 ”F**k It: The Ultimate Spiritual Way” af John C. Parkin
En spirituel tankegang, der i bund og grund ud på at sige ”fuck det” til alt. Bogens forfatter beskriver det som den perfekte vestlige måde at formulere de asiatiske spirituelle tanker, der handler om at give slip og slække tøjlerne. Når man først siger højt, at det hele kan rende en et stykke, holder vi op med at gå op i ligegyldige ting.

3 ”7 gode vaner - personlig og professionel effektivitet” af Stephen R. Covey
Selvhjælpslitteraturens svar på ”Krig og fred” er en referencetung mursten om, at vi ikke kan søge lykken som et mål i sig selv, for lykken kommer kun i kraft af at være et godt menneske. Forfatteren mener desuden, at folk i bund og grund er ulykkelige, fordi de hele tiden forsøger at finde genveje og sætte overflade over substans.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce