Annonce
KIF Kolding

Kan stadig ende i Kolding: KIF-emne har lavet aftale med en anden klub

Anders Kragh Martinusen forlader Århus til sommer. Han har skrevet under med en anden klub, men JV erfarer, at KIF Kolding er interesseret i at leje højrebacken for resten af indeværende sæson. Arkivfoto: Ole Nielsen
Århus-backen Anders Kragh Martinusen har ifølge JydskeVestkystens oplysninger skrevet kontrakt med en anden klub fra næste sommer. Et lejemål til KIF for resten af sæsonen kan stadig komme på tale.

KIF Kolding: Anders Kragh Martinusen bliver ikke KIF Kolding-spiller de kommende sæsoner, men han er stadig et emne i klubben på kort sigt.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger har højrebacken allerede skrevet under med en anden klub, som han skifter til, når hans kontrakt med Århus udløber efter denne sæson. JV erfarer, at Martinusen har haft samtaler med Fredericia HK, og at oprykkerklubben er et godt bud på Martinusens kommende arbejdsgiver. Fredericia har kontrakt med højrebacken Jakob Mikkelsen, der har leveret fremragende præstationer mod blandt andre GOG, Bjerringbro-Silkeborg og SønderjyskE, men klubbens anden højreback, anfører Nikolaj Mehl, indstiller karrieren til sommer. Her er Martinusens udset som afløser.

Alligevel er der fortsat en mulighed for, at Anders Kragh Martinusen kommer til at optræde i KIF-trøjen. JV erfarer, at klubben arbejder på at tilknytte højrebacken på en lejekontrakt for resten af sæsonen.

Grundet intern uro i Århus var Martinusen smidt ud af truppen i lørdagens sejr ude mod Ribe-Esbjerg, mens han var tilbage på holdkortet tirsdag aften i nederlaget mod Skjern. Martinusens har dog mistet pladsen som fast mand på højre back, og den begrænsede spilletid kan tolkes som et signal om, at cheftræner Erik Veje Rasmussen ikke længere har høje tanker om sin snart forhenværende spiller.

Annonce

Afviste købstilbud

Århus har i forvejen målmand René Villadsen til at sidde og kukkelure på tribunerne under holdets kampe. Cheftræneren har tre målmænd i truppen og vil ikke bruge Villadsen, men det lykkedes ikke at få sendt målmanden af sted i sommer.

JV erfarer, at Århus tidligere på efteråret fik et købstilbud på Anders Kragh Martinusen, da spilleren første gang udtrykte sin utilfredshed med tingenes tilstand i klubben. Salget af backen udeblev. Nu er han fortid senest til sommer, hvis han ikke allerede inden gør sæsonen færdig i en anden klub.

Over for stiften.dk giver Martinusen udtryk for, at han vil runde sæsonen i Århus ordentligt af.

- For mig handler det også om at få sluttet ordentligt af i den klub, hvor jeg har været i fire sæsoner. Jeg vil gerne have det godt og få lukket de sidste syv måneder i klubben ordentligt ned, siger Anders Kragh Martinusen.

KIF Kolding får besøg af Århus fredag den 29. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce