Annonce
Haderslev

Kandidat kræver millionerstatning efter uheld til valgmøde

Efter ungevalgmødet i Haderslev kørte Ole Eli Christiansen til Aabenraa Sygehus. Foto: Larz Grabau

Ole Eli Christiansen fra Partiet Det Sorte Register ønsker at rejse et erstatningskrav på en million kroner til Haderslev Ungdomsråd og Haderslev Idrætscenter, hvor kandidaten faldt ned fra scenen til et ungevalgmøde tirsdag og brækkede armen. Sikkerheden var i orden, lyder det fra centerlederen.

Haderslev: Ole Eli Christiansen, spidskandidat for Partiet Det Sorte Register, kræver en erstatning på en million kroner efter et uheld til et ungevalgmøde i Haderslev idrætscenter tirsdag.

Byrådskandidaten var til debatten placeret yderst til højre på scenen, der i alt talte 14 kandidater. Kort inde i debatten rejse han sig op for at komme med sin mening om ungdomshuse, og da han ville sætte sig ned igen, var det ene stoleben skubbet ud over kanten af scenen.

Det betød, at Ole Eli Christiansen sammen med valgplakater, telefoner og papirer faldt ned fra scenen.

- Da sikkerheden ikke var i orden, grundet smerterne m.v., vil der blive rejst erstatningskrav mod Haderslev Idrætscenter og Haderslev Ungdomsråd, skriver partiet i en pressemeddelelse.

De beskyldninger afviser Jacob Christian Hansen, centerleder i Haderslev Idrætscenter. Ifølge ham fejlede sikkerheden ikke noget, da alle de lovmæssige krav var overholdt.

- Bagefter kan man jo altid diskutere, om scenen skulle have været bredere, og det fristes man jo til at mene nu, siger han.

- Jeg kan kun beklage, at det skete. Det er et uheld, som desværre ender med, at han slår sig, og det er vi jo ikke herre over.

Annonce

Altså vi har jo ikke amerikanske tilstande. Jeg har haft en snak med Ole om, at han må opgøre sine tab, og så tager vi stilling til det, når det kommer

Charlotte Veilskov, Direktør for Børn og Kulturservice i Haderslev Kommune

Ikke amerikanske tilstande

Ole Eli Christiansen kom efter uheldet på benene igen og blev siddende under resten af debatten, men efterfølgende kørte han en tur på Aabenraa Sygehus, hvor et røntgenbillede afslørede to brud på venstre arm.

Spidskandidaten fra Det Sorte Register er flere gange dømt for blandt andet injurier, millionbedrageri og bagvaskelse. Nu ønsker han altså at rejse et erstatningskrav på en million kroner. Den sag er havnet på Charlotte Veilskovs, direktør for Børn og Kulturservice i Haderslev Kommune, skrivebord.

- Altså vi har jo ikke amerikanske tilstande. Jeg har haft en snak med Ole om, at han må opgøre sine tab, og så tager vi stilling til det, når det kommer, siger Charlotte Veilskov.

- Hvis der er et erstatningsansvar, så skal vi selvfølgelig betale.

Formanden for Haderslev Ungdomsråd, Genete Laumark-Møller, talte med Ole Eli Christiansen efter mødet.

- Jeg undrer mig lidt over, at han rejser et erstatningskrav, for det gav han ikke udtryk for, da jeg talte med ham tirsdag aften. Men jeg har sagt undskyld til ham på vores vegne, siger hun.

I pressemeddelelsen nævner Partiet Det Sorte Register ingen konkrete beløb, men over for JydskeVestkysten har Ole Eli Christiansen konkretiseret det til en million kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce