Annonce
Aabenraa

Kandidat til gymnasieelever: I skal ikke være blåøjede

Af de opstillingsberettigede partier til det kommende folketingsvalg var det kun Stram Kurs, der ikke var repræsenteret til vælgermødet på Aabenraa Statsskole. Foto: Bo Nielsen
Enten kender én på Aabenraa Statsskole statsminister-Lars eller privat-Lars. Ellers også var det held. Gymnasiet kunne i hvert fald byde på paneldebat og vælgermøde på valgkampens første dag.

Aabenraa: Lad os da bare begynde med en efterlysning. Har nogen set Ida Smed - Dansk Folkepartis afløser for Peter Kofod som folketingskandidat i Aabenraa-kredsen? Det lykkedes ikke avisen at komme i telefonisk kontakt med hende efter udskrivelsen af valget tirsdag, og da Aabenraa Statsskole, 4000 meter fra hendes bopæl, onsdag formiddag bød på vælgermøde med 12 partier var Dansk Folkepartis repræsentant Karsten Brønnum, der er opstillet i Kolding Nord-kredsen.

Og det var lidt af et scoop for Statsskolen, at en længe planlagt paneldebat kom til at ligge under et døgn efter udskrivelsen af folketingsvalget den 5. juni.

Det Radikale Venstres repræsentant, Lotte Rod, der ikke blot er nuværende folketingsmedlem, men også opvokset i Aabenraa og tidligere elev på Aabenraa Statsskole, nød at være på hjemmebane.

- Det var her, jeg fik min første kæreste - og min første sejr, da jeg fik indført flydende håndsæbe og bordfodbold, fortalte Lotte Rod forsamlingen i gymnasiets aula.

Annonce

Lad være med at være firkantede og blåøjede.

Jan Køpke Christensen, folketingskandidat for Nye Borgerlige

En alternativ introduktion

Lad os da også bringe et godt råd. Helt uden beregning. Pas på med at skrive din introduktion på forhånd, hvis du refererer til udsagn fra de andre paneldeltagere. Det vakte i hvert fald en del undren, ikke mindst ved det lange panelbord, da Alternativets Rune Ranaivo Bjerremand sagde, at "det er forkert, når panelet siger, at vi ikke kan klare os uden sort energi". Problemet var bare, at det var der ingen, der havde sagt.

Den ellers erfarne Jan Køpke Christensen fra Nye Borgerlige nåede i sin introduktion dårligt at fortælle, hvilket parti han repræsenterer, fordi han som flere andre gerne ville fortælle ikke bare, hvor mange børn han har, men også hvor mange børnebørn - og hvor dejlige de er.

Det kan være svært at tale til et par hundrede gymnasieelever, men Torben Christoffersen fra Partiet Klaus Riskær Pedersen forsøgte at smide et attraktivt lod i puljen, da han fortalte om en omlægning af SU'en, som partiet vil have forhøjet med 2000 kroner.

Veloplagt dansk mester

SF-kandidaten Nanna Bonde blev på Folkemødet på Bornholm sidste sommer kåret til dansk mester i debat, og hun var da også til tider så engageret, at hendes noget mere livserfarne bordherrer, Torben Christoffersen fra Partiet Klaus Riskær Pedersen og Claus Hansen fra Liberal Alliance, nærmest virkede skræmte. Ikke alene rejste hun sig op, når hun havde ordet, hun gestikulerede ivrigt og sendte indignerede blikke af sted i retning af sine medkombattanter.

Der var flere, der sendte godbidder i gymnasieelevernes retning. Claus Hansen (LA) slog til lyd for, at der ikke sættes loft over, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en, og Venstres Mogens Dall talte imod de skrappe fraværsregler, der er indført på de gymnasiale uddannelser.

- Se nu bare gennem fingre med fem minutter. Regler mig her, regler mig der, lød det fra Mogens Dall.

Et af formiddagens største bifald tilfaldt imidlertid en spørger fra salen.

- Hvorfor ikke tage de mange millioner fra grænsekontrollen og bruge dem på uddannelse, spurgte hun.

Vælgermødet i aulauen på statsskolen var ganske velbesøgt. Foto: Bo Nielsen

Færre penge - mere produktivitet

Claus Hansen (LA) gjorde ikke meget for at lefle for salen, da han gjorde opmærksom på, at en besparelse på de almene gymnasier ifølge De Økonomiske Råd ikke har skadet det faglige niveau, men tværtimod har øget produktiviteten.

Det samme må siges om Jan Køpke Christensen (NB), der øste ud af sin livserfaring.

- Lad være med at være firkantede og blåøjede, lød det, da han serverede et budskab om, at velfærd koster penge.

Og så vil de unge mennesker alligevel inden for få år formentlig ændre politisk standpunkt, fortalte han.

Ida fandt vi ikke, men eleverne på Aabenraa Statsskole fandt muligvis en ny kurs på deres politiske kompas på valgkampens første hele dag.

Det var to gymnasieklasser, der havde arrangeret vælgermødet, og derfor var det også elever, der var ordstyrere. Foto: Bo Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce