Annonce
Aabenraa

Kandidat til gymnasieelever: I skal ikke være blåøjede

Af de opstillingsberettigede partier til det kommende folketingsvalg var det kun Stram Kurs, der ikke var repræsenteret til vælgermødet på Aabenraa Statsskole. Foto: Bo Nielsen
Enten kender én på Aabenraa Statsskole statsminister-Lars eller privat-Lars. Ellers også var det held. Gymnasiet kunne i hvert fald byde på paneldebat og vælgermøde på valgkampens første dag.

Aabenraa: Lad os da bare begynde med en efterlysning. Har nogen set Ida Smed - Dansk Folkepartis afløser for Peter Kofod som folketingskandidat i Aabenraa-kredsen? Det lykkedes ikke avisen at komme i telefonisk kontakt med hende efter udskrivelsen af valget tirsdag, og da Aabenraa Statsskole, 4000 meter fra hendes bopæl, onsdag formiddag bød på vælgermøde med 12 partier var Dansk Folkepartis repræsentant Karsten Brønnum, der er opstillet i Kolding Nord-kredsen.

Og det var lidt af et scoop for Statsskolen, at en længe planlagt paneldebat kom til at ligge under et døgn efter udskrivelsen af folketingsvalget den 5. juni.

Det Radikale Venstres repræsentant, Lotte Rod, der ikke blot er nuværende folketingsmedlem, men også opvokset i Aabenraa og tidligere elev på Aabenraa Statsskole, nød at være på hjemmebane.

- Det var her, jeg fik min første kæreste - og min første sejr, da jeg fik indført flydende håndsæbe og bordfodbold, fortalte Lotte Rod forsamlingen i gymnasiets aula.

Annonce

Lad være med at være firkantede og blåøjede.

Jan Køpke Christensen, folketingskandidat for Nye Borgerlige

En alternativ introduktion

Lad os da også bringe et godt råd. Helt uden beregning. Pas på med at skrive din introduktion på forhånd, hvis du refererer til udsagn fra de andre paneldeltagere. Det vakte i hvert fald en del undren, ikke mindst ved det lange panelbord, da Alternativets Rune Ranaivo Bjerremand sagde, at "det er forkert, når panelet siger, at vi ikke kan klare os uden sort energi". Problemet var bare, at det var der ingen, der havde sagt.

Den ellers erfarne Jan Køpke Christensen fra Nye Borgerlige nåede i sin introduktion dårligt at fortælle, hvilket parti han repræsenterer, fordi han som flere andre gerne ville fortælle ikke bare, hvor mange børn han har, men også hvor mange børnebørn - og hvor dejlige de er.

Det kan være svært at tale til et par hundrede gymnasieelever, men Torben Christoffersen fra Partiet Klaus Riskær Pedersen forsøgte at smide et attraktivt lod i puljen, da han fortalte om en omlægning af SU'en, som partiet vil have forhøjet med 2000 kroner.

Veloplagt dansk mester

SF-kandidaten Nanna Bonde blev på Folkemødet på Bornholm sidste sommer kåret til dansk mester i debat, og hun var da også til tider så engageret, at hendes noget mere livserfarne bordherrer, Torben Christoffersen fra Partiet Klaus Riskær Pedersen og Claus Hansen fra Liberal Alliance, nærmest virkede skræmte. Ikke alene rejste hun sig op, når hun havde ordet, hun gestikulerede ivrigt og sendte indignerede blikke af sted i retning af sine medkombattanter.

Der var flere, der sendte godbidder i gymnasieelevernes retning. Claus Hansen (LA) slog til lyd for, at der ikke sættes loft over, hvor meget man må tjene ved siden af SU'en, og Venstres Mogens Dall talte imod de skrappe fraværsregler, der er indført på de gymnasiale uddannelser.

- Se nu bare gennem fingre med fem minutter. Regler mig her, regler mig der, lød det fra Mogens Dall.

Et af formiddagens største bifald tilfaldt imidlertid en spørger fra salen.

- Hvorfor ikke tage de mange millioner fra grænsekontrollen og bruge dem på uddannelse, spurgte hun.

Vælgermødet i aulauen på statsskolen var ganske velbesøgt. Foto: Bo Nielsen

Færre penge - mere produktivitet

Claus Hansen (LA) gjorde ikke meget for at lefle for salen, da han gjorde opmærksom på, at en besparelse på de almene gymnasier ifølge De Økonomiske Råd ikke har skadet det faglige niveau, men tværtimod har øget produktiviteten.

Det samme må siges om Jan Køpke Christensen (NB), der øste ud af sin livserfaring.

- Lad være med at være firkantede og blåøjede, lød det, da han serverede et budskab om, at velfærd koster penge.

Og så vil de unge mennesker alligevel inden for få år formentlig ændre politisk standpunkt, fortalte han.

Ida fandt vi ikke, men eleverne på Aabenraa Statsskole fandt muligvis en ny kurs på deres politiske kompas på valgkampens første hele dag.

Det var to gymnasieklasser, der havde arrangeret vælgermødet, og derfor var det også elever, der var ordstyrere. Foto: Bo Nielsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Sydjylland

Efter økonomisk rygstød: Nu håber Esbjerg-center at tiltrække unge forskere

Annonce