Annonce
Udland

Kandidat til post som Libanons premierminister trækker sig

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Pilen pegede på Safadi som Libanons nye premierminister, men han ønsker alligevel ikke posten.

Den tidligere finansminister i Libanon Mohammad Safadi ønsker ikke at være landets næste premierminister.

Det fortæller han i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Safadi var ellers kandidat til posten, efter at Saad al-Hariri trådte tilbage som premierminister i slutningen af oktober.

Så sent som torsdag aften forlød det, at Safadi ville blive udpeget som ny premierminister i Libanon.

Baggrunden herfor var, at tre store libanesiske partier var nået til enighed om at nominere 75-årige Mohammed Safadi til posten.

I stedet for at pege på sig selv, opfordrer Safadi til, at man genindsætter Saad al-Hariri, der netop har haft sin afgang, som regeringsleder.

Som begrundelse for ikke at ville bestride posten peger Safadi på, at det vil blive svært at danne et "harmonisk" kabinet med støtte fra alle partier.

Safadi er en prominent erhvervsmand i Libanon og har tidligere været både finansminister og handelsminister i regeringen.

Desuden er han sunnimuslim, hvilket er påkrævet i Libanons sekteriske system, hvor poster bliver besat efter tilhørsforhold til religiøse grupper.

Den nu tidligere premierminister al-Hariri trådte tilbage i kølvandet på en periode med voldsomme demonstrationer i Libanon.

Protesterne er fortsat efter hans afgang og er taget til i styrke den seneste uge. En af den kommende regerings store udfordringer bliver netop at navigere mellem de mange krav fra demonstranterne.

Demonstranterne er utilfredse med regeringen og det politiske system i Libanon. De ønsker et opgør med den tidligere politiske elite, og de kræver, at der dannes en ny, teknokratisk regering.

Samtidig har de krævet, at der sættes en stopper for det sekteriske, politiske system i det mellemøstlige land.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce