Annonce
Udland

Kandidat til post som Libanons premierminister trækker sig

Anwar Amro/Ritzau Scanpix
Pilen pegede på Safadi som Libanons nye premierminister, men han ønsker alligevel ikke posten.

Den tidligere finansminister i Libanon Mohammad Safadi ønsker ikke at være landets næste premierminister.

Det fortæller han i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Safadi var ellers kandidat til posten, efter at Saad al-Hariri trådte tilbage som premierminister i slutningen af oktober.

Så sent som torsdag aften forlød det, at Safadi ville blive udpeget som ny premierminister i Libanon.

Baggrunden herfor var, at tre store libanesiske partier var nået til enighed om at nominere 75-årige Mohammed Safadi til posten.

I stedet for at pege på sig selv, opfordrer Safadi til, at man genindsætter Saad al-Hariri, der netop har haft sin afgang, som regeringsleder.

Som begrundelse for ikke at ville bestride posten peger Safadi på, at det vil blive svært at danne et "harmonisk" kabinet med støtte fra alle partier.

Safadi er en prominent erhvervsmand i Libanon og har tidligere været både finansminister og handelsminister i regeringen.

Desuden er han sunnimuslim, hvilket er påkrævet i Libanons sekteriske system, hvor poster bliver besat efter tilhørsforhold til religiøse grupper.

Den nu tidligere premierminister al-Hariri trådte tilbage i kølvandet på en periode med voldsomme demonstrationer i Libanon.

Protesterne er fortsat efter hans afgang og er taget til i styrke den seneste uge. En af den kommende regerings store udfordringer bliver netop at navigere mellem de mange krav fra demonstranterne.

Demonstranterne er utilfredse med regeringen og det politiske system i Libanon. De ønsker et opgør med den tidligere politiske elite, og de kræver, at der dannes en ny, teknokratisk regering.

Samtidig har de krævet, at der sættes en stopper for det sekteriske, politiske system i det mellemøstlige land.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Sjove mænd invaderer Nustrup

Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Esbjerg

Bilforhandler trækker sig ud af Ribe

Varde For abonnenter

Friskole med politikertække i nabokommune: Skoleleder kan smile over tilstrømning fra Esbjerg

Annonce