Annonce
Varde

Kandidaten fra Liberal Alliance: - Jeg vil blive ved med at kæmpe for at få strømlinet den offentlige sektor

Steen Holm Iversen stiller op for anden gang. Første gang blev han førstesuppleant og har derfor været midlertidigt folketingsmedlem i et par uger. Denne gang er han spidskandidat i Sydjylland. Foto: Chresten Bergh
Folketingskandidater svarer på de samme spørgsmål. I dag er det Steen Holm Iversen (LA), der er blevet interviewet.

Arbejdskraftmangel er en stor udfordring for en del af Varde Kommunes virksomheder. Hvad bør Folketinget gøre for at skaffe flere hænder i Vestjylland?

- Folketinget skal sænke den beløbsgrænse, der sætter en barriere for, at vi kan rekruttere dele af den arbejdskraft, som vores virksomheder har brug for. Så er det også væsentligt, at vi fortsætter de initiativer, der ser ud til at virke, med at få løftet folk ud af passiv forsøgelse. Det gælder uanset om du er en overførselsindkomstmodtager, eller om du er en flygtning eller indvandrer. Det er en kombination af folketingsinitiativer og en lokal indsats, for der er arbejdskraft derude, som i øjeblikket ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

Varde Kommune har endnu ikke fået del i udflytningen af statslige arbejdspladser og uddannelser. Er der nogle arbejdspladser eller uddannelser, som du gerne vil flytte til Varde?

- Det er åbenlyst at forfølge det forslag, som Varde Byråd har stillet, med at få en teknisk linje på Campus Varde. Så synes jeg også, det ville give voldsomt meget mening, at man tænker på at udflytte dele af VisitDenmark til Varde for at kunne bevare en stærk profil på turismen.

Varde Kommune kæmper med at få finansieret et sundhedshus. Hvad skal Folketinget gøre for at få det nære sundhedsvæsen til at fungere?

- Der er heldigvis truffet nogle beslutninger, og én af dem er at gøre det lettere for lægerne at blive speciallæger, fordi det i dag tager ukristelig mange år, før man faktisk kan blive praktiserende læge. Der er udlagt dele af medicinstudiet til Esbjerg. Vi er ikke i mål. Jeg så gerne en øget liberalisering af den almene praksis, hvorved man også giver danskerne mere frit valg.

Kan du uddybe det?

- Vi vil gerne i Liberal Alliance have, at pengene følger borgeren i modsætning til i dag. Så kan borgeren selv vælge læge. I dag har man et såkaldt frit lægevalg, men du kan ikke vælge frit, hvad du vil. Hvis din læge bor mere end 15 kilometer fra din bopæl, så er der nogle begrænsninger og restriktioner. Der er brug for mere konkurrence. Hvis man fik lettet på almen praksis, fik fjernet noget af regel- og dokumentationspresset, så ville man også kunne se en større vækst i almen praksis og i virkeligheden også en større søgning fra lægerne, fordi det ikke ville være så bureaukratisk og så tungt at starte en almen praksis op.

Varde Kommune har haft et stort ønske om en ændring i udligningsordningen, der vil sende flere penge fra rige kommuner til blandt andre Varde Kommune. Hvor vigtig er en sådan ændring i udligningsordningen for dig?

- Der er en lang, lang, lang række skævheder i den nuværende udligningsordninger, og det er faktisk skævheder, som alle anerkender, er der. Så der skal forhandles en ny udligningsordning.

Er der behov for mere regulering af landbruget for at begrænse udledningen af drivhusgasser?

- Nej. Landbruget er under et meget tungt regelpres allerede i dag. Det, jeg hæfter mig ved, er, at landbruget allerede er i fuld gang med at fokusere på en mere drivhusgasneutral produktion. Jeg er overbevist om, at landbruget selv gerne vil det her.

Antallet af ældre over 80 år vil stige i Varde Kommune i de kommende årtier. Hvad vil du gøre for at sikre, at de fortsat kan få en god pleje?

- Jeg vil blive ved med at kæmpe for at få strømlinet den offentlige sektor, så vi får et sammenligneligt antal ledere og chefer som i det private, og således at de kolde hænder - kald dem hvad du vil - bliver vekslet til varme hænder. Vi er nødt til at blive ved med at diskutere, om den ældrepleje, som vi ser på landsplan, er noget, vi kan se os selv i.

Skal Folketinget bestemme, hvor mange pædagoger der skal være i Vardes daginstitutioner?

- Folketinget skal ikke detailregulere og fastsætte minimumsnormeringer. Hvis vi endelig skulle, så kunne vi tale om maksimumnormeringer for chefer og ledere.

Skal det fortsat være muligt at opstille kæmpevindmøller på land?

- Nej. Der skal ikke - hvis du spørger mig - opstilles flere vindmøller på land.

Annonce

Steen Holm Iversen

  • 54 år.
  • Major i Forsvaret.
  • Bor i Varde
  • Gift med Dorthe Holm Jacobsen. Han har to børn fra et tidligere ægteskab.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce