Annonce
Varde

Kandidaten fra Socialdemokratiet: - Vi skal gøre det attraktivt at være offentligt ansat

Niels Ole Beck (S) ønsker at understrege, at det ikke er med hans gode vilje, at han står med et "S". Han ville gerne have stået med en "A", som er Socialdemokratiets listebogstav. Det er JydskeVestkysten, der har valgt, at alle kandidater står med de bogstaver, som vi i den journalistiske dækning bruger som partiernes forkortelsesbogstaver. Foto: André Thorup
Folketingskandidater svarer på de samme spørgsmål. I dag er det Niels Ole Beck (S), der er blevet interviewet.

Arbejdskraftmangel er en stor udfordring for en del af Varde Kommunes virksomheder. Hvad bør Folketinget gøre for at skaffe flere hænder i Vestjylland?

- Det er vigtigt, at vi får flyttet nogle af uddannelserne tættere på, og at vi ikke laver besparelser på de uddannelser, vi har.

Varde Kommune har endnu ikke fået del i udflytningen af statslige arbejdspladser og uddannelser. Er der nogle arbejdspladser eller uddannelser, som du gerne vil flytte til Varde?

- Jeg kan ikke pege på noget bestemt, men det kunne være noget med natur og kyst, altså kystsikring, klimasikring og sådan noget.

Varde Kommune kæmper med at få finansieret et sundhedshus. Hvad skal Folketinget gøre for at få det nære sundhedsvæsen til at fungere?

- Varde Kommune skal også vise en vilje til at få et sundhedshus. Og så skal vi have et samarbejde mellem det lokale og det regionale for at få det sat på skinner, for jeg tror, det vil være en kæmpe fordel for både de regionale patienter og de lokale patienter.

Så det, du siger, er, at det ikke kun er Folketinget, der skal gøre noget, men også Varde Kommune?

- Ja, det er alle parter. Jeg har det bare drønhamrende dårligt over, at når jeg har læst om det her, så er det, fordi når Varde Kommune skal finde penge, så skal man stjæle fra nogle andre.

- En ny regering peger på, at vi skal have nogle penge ud i landdistrikterne for at opnå nærhed.

Varde Kommune har haft et stort ønske om en ændring i udligningsordningen, der vil sende flere penge fra rige kommuner til blandt andre Varde Kommune. Hvor vigtig er en sådan ændring i udligningsordningen for dig?

- Det kan ikke være rigtigt, at nogle føler sig forbigået eller ikke får det, som andre får. Jeg tror, det er den kage, man har i dag, som man skal fordele på en lidt anden måde. Det kræver en gennemgående analyse af fordelingskriterierne. Vi burde præmieres over, at vi har så lav en arbejdsløshed, som vi har. Det gør vi altså ikke i dag med den fordeling, som vi har nu.

Er der behov for mere regulering af landbruget for at begrænse udledningen af drivhusgasser?

- Det synes jeg da, der er. Både landbruget og vi andre har en forpligtelse på at nedbringe drivhusgasserne. Men det er ikke kun drivhusgasserne, som vi skal kigge på. Det er også andre typer af udledninger, som vi har, når vi dyrker områderne med pesticider. Der er ingen landmænd, der laver noget bevidst ulovligt, så jeg er ikke efter dem, jeg er ikke efter landbruget. Jeg er efter den lovgivning, der giver dem mulighed for at gøre det. Der er 1300 boringer, der er inficeret af pesticider, og der vil komme endnu flere, så længe vi bliver ved med at sprøjte. I forhold til CO2, skal vi kigge på andre dyrkningsformer.

Antallet af ældre over 80 år vil stige i Varde Kommune i de kommende årtier. Hvad vil du gøre for at sikre, at de fortsat kan få en god pleje?

- Vi skal gøre det attraktivt at være offentligt ansat. Man ville ikke lave de der to procents besparelser på alle områder, hvis man værdsatte den offentlige sektor. Vi mangler nogen, der bliver uddannet til det her, så derfor skal vi gøre det attraktivt at blive ansat i sundhedssektoren, i ældresektoren og også på handicapområdet. Man bør lægge mere pres på kommunerne for at sikre, at de har de uddannelsespladser, som der skal til for at vedligeholde systemet fremover.

Skal Folketinget bestemme, hvor mange pædagoger der skal være i Vardes daginstitutioner?

- Nej. Det, der sker i det øjeblik, Folketinget laver en minimumsnormering, er, at så vil alle daginstitutioner have minimumsnormeringen. Man skal hellere kigge på, hvilke opgaver det enkelte børnetilbud har, og det kan være forskelligt fra sted til sted alt efter tyngden på de sociale udfordringer.

Skal det fortsat være muligt at opstille kæmpevindmøller på land?

- Om det er kæmpevindmøller eller almindelige vindmøller, skal det ske i et samarbejde med de lokale. Som socialdemokrater har vi stillet forslag om to nye havvindmølleparker, og derude synes jeg, det er bedst. Kæmpevindmøller hører til på havet.

Annonce

Niels Ole Beck

  • 62 år.
  • Leder af et døgntilbud for fysisk og psykisk handicappede.
  • Bor i Varde
  • Gift med Gitte. De har to drenge.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Varde For abonnenter

Friskole med politikertække i nabokommune: Skoleleder kan smile over tilstrømning fra Esbjerg

Annonce