Annonce
Varde

Kandidaten fra Venstre: - Det er vigtigt, at den udligningsordning bliver mere retfærdig.

Claus Christensen stiller op for Venstre for første gang. Foto: André Thorup
JydskeVestkysten Varde stiller de samme spørgsmål til én kandidat for alle 13 opstillingsberettigede partier. Første kandidat er Claus Christensen (V).

Arbejdskraftmangel er en stor udfordring for en del af Varde Kommunes virksomheder. Hvad bør folketinget gøre for at skaffe flere hænder i Vestjylland?

- Det er udflytning af arbejdspladser og at få nogle uddannelsesinstitutioner herover. Så får vi øget bosætning og dermed mere arbejdskraft.

Er der nogle specifikke arbejdspladser eller uddannelser, som du gerne vil flytte til Varde?

- Det er højtuddannede akademikere, vi skal have. Problemet er, at hvis de bliver uddannet i store byer, så kan det være svært at få dem tilbage igen. Det er rigtig fint, at der bliver en lægeuddannelse i Esbjerg, for det kan være med til, at vi kan sikre flere læger her i området. Det kunne man godt kopiere på andre områder.

Varde Kommune kæmper med at få finansieret et sundhedshus. Hvad skal folketinget gøre for at få det nære sundhedsvæsen til at fungere?

- Det er en national opgave at sørge for i forbindelse med den her sundhedsreform også at få sundhedshuse etableret. Så må man få pengene fundet et sted, for det er vigtigt, at vi også har lægedækning herude i vores område, og at man har mulighed for at blive behandlet.

Varde Kommune har haft et stort ønske om en ændring i udligningsordningen, der vil sende flere penge fra rige kommuner til blandt andre Varde Kommune. Hvor vigtig er en sådan ændring i udligningsordningen for dig?

- Den er meget vigtig. Der bør findes en løsning, for det er klart, at kommunerne herude i vores område og også i udkantsområderne i Danmark er presset på økonomien. Det er vigtigt, at den udligningsordning bliver mere retfærdig. Det er en af de ting, jeg vil bide mig fast i, hvis jeg bliver valgt.

Er der behov for mere regulering af landbruget for at begrænse udledningen af drivhusgasser?

- Det, der er vigtigt, er, at vi får nogle arealer taget ud af drift. Jeg tror, vi kan få lavet en frivillig aftale, så vi kan få nogle lavbundsjorde pillet ud af drift, hvor det giver god mening. Den aftale, som landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har indgået, synes jeg, er vigtig at se, om vi ikke kan få bygget videre på. Så må staten træde til for at få de landmænd kompenseret, så der er en vilje til at få fjernet nogle hektarer, for jeg tror, det er det mest effektive og den bedste løsningsmodel.

Så det skal bygges på frivillighed og ikke lovgivning?

- Det skal bygges på frivillighed. Det tror jeg også sagtens, det kan.

Annonce

Claus Christensen

  • 57 år
  • Landmand
  • Bor i Vrenderup
  • Gift med Jytte og har tre voksne børn

Antallet af ældre over 80 år vil stige i Varde Kommune i de kommende årtier. Hvad vil du gøre for at sikre, at de fortsat kan få en god pleje?

- Der skal simpelthen sættes flere midler af til en værdig ældrepleje. Vi er forhåbentlig på vej ud i en tid, hvor vores samfund også kan generere de midler. Nu er vi ved at være lidt væk fra finanskrisen. I mange år har det handlet om at skære ned. Ved at vi er så mange i beskæftigelse, som vi er i Danmark, kan vi passende bruge nogle penge på at sætte ind på børnepasning, sundhedsvæsen og ældrepleje.

Skal Folketinget bestemme, hvor mange pædagoger der skal være i Vardes daginstitutioner?

- Nej. Jeg synes gerne, at det må være noget, der bliver bestemt lokalt. Men der er ingen tvivl om, at der skal flere til, end der er i dag.

Men hvordan vil du sikre det, hvis du ikke vil stille nogle krav til kommunerne?

- Vi vil gerne have, at Kommunernes Landsforening, FOA og BUPL sætter sig sammen og laver en plan for normeringerne. Så skal vi nok levere på det økonomiske, så det også kan lade sig gøre. Der kan være kommuner, hvor der er ghettoer og andre ting, der gør, at der skal højere normeringer til. Derfor kan det være svært at sige, at der skal være lige fem børn per voksen - eller tre eller syv. Det er derfor, det er så vigtigt, at det ligger ude ved kommunerne.

Skal det fortsat være muligt at opstille kæmpevindmøller på land?

- Nej, jeg vil allerhelst have dem ud på havet. Det er derude, de generer færrest mulige mennesker, og hvis vi vil have noget grøn energi, så må vi også betale den ekstra pris, som det koster.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce