Annonce
Kolding

Kandidater til borgmesterposten: Koldings skolebørn skal have mange flere penge

Besparelserne på Koldings skoler er en katastrofe for kommunens evne til at tiltrække nye borgere, mener SF og Konservative. Foto: Ludvig Dittmann
Borgmesterkandidaterne fra SF, Konservative, Venstre og Socialdemokratiet mener, at dårlig omtale af Kolding er en væsentlig årsag til, at befolkningstilvæksten i kommunen er gået i stå. Det vil de rette op på - og står det til SF og K, så er et af midlerne, at der skal hældes millioner af kroner i Koldings skolebørn, der i øjeblikket er landets billigste.

Kolding: Mens hundredvis af nye borgere og familier stormer til Vejle og Horsens Kommuner for at bo der, så er befolkningstilvæksten i Kolding gået helt i stå.

Godt nok flytter mange til. Men flere flytter væk, og det altdominerende svar fra førende byrådspolitikere på årsagen til den svigtende befolkningstilvækst har længe været, at der ikke er tilstrækkeligt mange attraktive boliger i Kolding - og de skyder jo frem i massevis nu.

Den forklaring kaldte den lokale byggematador Pierre Legarth forleden for "noget vrøvl", og nu siger to af de fremtrædende politikere, der stiller op til borgmesterposten i Kolding til valget i november, at de er enige.

Annonce

- Jeg giver Pierre Legarth ret. Der skal andre ting til. Det er ikke nok, at vi har de rigtige boliger. Vi skal også have de rigtige rammer for at bo og leve i Kolding, og det var en katastrofe, da byrådet skar 49 millioner kroner af skoleområdet i 2019. Det sender et meget uheldigt signal til alle fremtidens borgere, og man hører altså også helt oppe i Skagen, hvad der foregår i Kolding: Vi sparer på skolerne, og nu har vi den billigste tildeling pr. elev, siger konservative Knud Erik Langhoff, der vil tilføre området betydelige beløb.

Det er ikke nok, at vi har de rigtige boliger. Vi skal også have de rigtige rammer for at bo og leve i Kolding, og det var en katastrofe, da byrådet skar 49 millioner kroner af skoleområdet i 2019.

Knud Erik Langhoff, borgmesterkanidat for Konservative

Kvalitet af skoler

SF's Villy Søvndal er også "meget enig med Pierre Legarth".

- Vi er nødt til at kigge på nogle helt grundlæggende ting, for fald i befolkningstallet er et meget alvorligt problem.

- Men vi ved jo, at hvis man kigger på småbørnsfamilierne, så er det kvaliteten af skolerne og daginstitutionerne, der betyder alt for dem. Her er det helt uhørt, at Kolding Kommune har den laveste omkostning pr. elev i hele Danmark. Så vi vil løfte omkostningerne pr. elev op på gennemsnittet i løbet af den næste byrådsperiode, siger Søvndal.

Også Birgitte Munk Grunnet fra Socialdemokratiet og Venstres Eva Kjer Hansen fremhæver dårlig omtale af Kolding som en helt afgørende faktor i forhold til Koldings stagnerede folketal. Ingen af dem vifter dog med checkhæftet til skolerne.

- Men hvis du står og skal flytte og skal vælge by, så tror jeg, at dårlig omtale har stor betydning, siger Birgitte Munk Grunnet, der nævnet Koldings slidte midtby som et sted, hvor der skal rettes op.

Venstres Eva Kjer Hansen vil starte med at spørge dem, som flytter fra Kolding, hvorfor de gør det.

- Hvis vi kan blive klogere der, tror jeg også på, at vi kan gøre noget konkret ved det. Jeg tror ikke, at der er en snuptags-løsning, og jeg synes, det er svært at pege på noget bestemt, siger hun.

Fire borgmesterkandidater i Kolding giver deres bud på, hvordan kommunen kan tiltrække flere indbyggere. Øverst er det Eva Kjer Hansen (V) og Villy Søvndal (SF), nederst Knud Erik Langhoff (K) og Birgitte Munk Grunnet (S).
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Kolding For abonnenter

Ejer af ødelagt strandeng: - Vi vidste ikke, vi gjorde noget forkert

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Kultur

En gave til byen: Kunstner vil rejse moderne skulptur til minde om gammel redaktør

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Kolding

Koldings brandstationer mangler brandfolk: - Man behøver ikke være noget ekstraordinært for at blive brandmand

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

Annonce