Annonce
Kultur

Kandidater til kulturpris: Du kan nå det endnu

JydskeVestkystens kulturpris er omdrejningspunktet for Kulturshow 2020, der finder sted i Musikhuset Esbjerg den 15. januar. Her optræder blandt andre sandkunstneren Lina Lii.
Bunken af kandidater til JydskeVestkystens kulturpris 2020 vokser og fremhæver bl.a. Genforenings- og Grænsemuseet. Frist for forslag er søndag.

"Med en form for afsked i blikket kiggede jeg over til min kone, som havde givet op. Med sine sidste kræfter havde hun åbenbart stanget gaflen ned i nøddekagen, og på skaftet manglede kun et lille flag, kapitulationens hvide fane."

Sådan oplevede Siegfried Lenz det sønderjyske kaffebord. Den tyske forfatter satte stor pris på landsdelen, som fra 1864 til 1920 levede under fremmed herredømme. I den tyske tid fandt sønderjyderne på at udtrykke deres danske tilhørsforhold med kaffe og ufattelige mængder kage, og det har en meget mæt Siegfried Lenz beskrevet i bogen "Sønderjysk kaffebord".

Nu er der mange måder at fortælle landsdelens historie på, og det afspejler sig i læsernes forslag til modtagere af JydskeVestkystens kulturpris 2020. Prisen uddeles denne gang i 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark, og Genforenings- og Grænsemuseet er blandt kandidaterne. Undervejs i de 25 år, museet nord for Christiansfeld har eksisteret, er udstillingsbygningerne flere gange blevet udvidet. Og hele tiden har det været frivillige, der har været drivkraften.

Annonce

Indstil kandidater

Det kan stadig nås at komme med forslag til mulige modtagere af JydskeVestkystens kulturpris 2020 – nemlig via mail: kulturpris2020@jv.dk

Kom med nye kandidater

Til og med søndag modtages forslag til prismodtagere på mail: kulturpris2020@jv.dk

Da her ikke er tale om en publikumspris, gælder det ikke om at foreslå den samme kandidat mange gange. I sidste ende er det en jury, der vælger en vinder blandt kandidaterne.

Frem mod fristen vokser bunken støt, og her ligger nu også Shantykoret Capstan, Esbjerg, og den unge violinist Christine Johanning Schmidt, Kollund.

Foreslået er desuden Varde Garden, som er et fristed for alle, og som gennem musikken spreder glæde i de rød-hvide uniformer – fremgår det af begrundelsen.

Om musikeren Martin Schack, Ribe, forlyder det, at han ikke alene startede Ribe Jazzfestival for 15 år siden, men også fortjener anerkendelse for sit arbejde med talentpleje og åbningen af spillestedet Termansens i et fredet hus.

Inden for musikkens verden er der endnu en kandidat, nemlig Poul Phillipsen, som er manden bag Esbjerg Brass Band.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce