Annonce
Kultur

Kanon jubilæumsfest: Bork Festival er på vej mod rekordomsætning

Det grå skyer onsdag og torsdag blev aflyst og solskin og ølvejr fredag og lørdag på Bork Festival. Foto: Jørgen Kirk
Alle parametre havde fået et nøk opad, og det gav pote for den 40 år gamle festval, der forløb i fineste stil.

Bork: Det begyndte vådt, men sluttede varmt og tørt. Bork Festival løb af stablen fra onsdag til lørdag, og festivalen kunne i år fejre 40 års jubilæum - og det blev gjort med manér.

Der var lagt op til den helt store fest, og det tog publikum godt imod, fortæller presseansvarlig på festivalen Arne Enggaard Poulsen.

- Det forløb rigtig godt i det store hele. Der var lidt småknas med vandet, der kom, men vi havde en velfungerende plads, og de frivillige har knoklet i to uger, så det spillede.

Annonce

På vej mod rekord

Økonomisk ser det også ganske pænt ud for den jubilerende festival.

- Jeg kende ikke omsætning for i går (lørdag, red.), men det ser fornuftigt ud. Det ser faktisk rigtig godt ud, og jeg tror også, vi kan sige, det er rekordomsætning, fortæller Arne Enggaard Poulsen.

- Der er selvfølgelig brugt mange penge på musik og pladsen og en masse ekstra ting. Den fik et nøk opad alle stederne, og det har båret frugt. Der var mange ting, der klappede. Man er altid nervøs for, at noget falder igennem, men stort set alle koncerter var velbesøgte.

Fleksibel festival

Med navne som Nephew, Birthe Kjær, Gnags, Rasmus Seebach, L.O.C., Kesi, Hjalmer og Folkeklubben var der da også købt musik ind fra den øverste hylde på markedet. Og hvor mange andre provinsfestivaler halter økonomisk, ser det ud til, at Bork Festival strutter af sundhed.

- Vi har fire dage at gøre godt med - det er ikke bare en dag, hvor alt skal spille, og hvor man er afhængig af vind og vejr og kunstnere, der ikke kan på den dag. Seebach og Nephew spillede henholdsvis onsdag og torsdag. Lørdag er der større konkurrence på de større navne, siger han.

- Der er ikke så mange festivaller på flere dage tilbage her i landsdelen, og vi havde flere navne, som kun har spillet hos os i Vestjylland i år. Det kan vi se på billetsalget, siger Arne Enggaard Poulsen, der der dog ikke kan komme nærmere ind på det eksakte antal gæster, før lørdagen er gjort op.

Fest for alle aldre

Om overskuddet følger med omsætningen vil også vise sig, men under alle omstændigheder, har det været en mindeværdig jubilæumsfest på tværs af generationerne. Oldebørn og oldeforældre og alt derimellem var repræsenteret.

- I går var Gurli Gris på, og der er tivoli til børnefamilierne, og til Tørfisk var der folk i 90'erne i teltet, fortæller den presseansvarlige.

Og selvom vejret viste sig fra den barske side onsdag og torsdag med spontane skybrud, så sluttede det hele i dejligt festivalvejr fredag og lørdag.

- Det kan vi ikke klage over det. Lørdag var det var perfekt ølvejr, og man kunne sidde ude i T-shirt til klokken 21, siger Arne Enggaard Poulsen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce