Annonce
Tarm

Kanon-regnskab skydes af: Skjern Bank opjusterer til højeste niveau nogensinde

- Vi har fået mange nye kunder, og der går altid noget tid, inden vi ser, hvor meget det giver. Her har vi nok været for forsigtige i vores forventninger, forklarer Per Munck om den nye melding til fondsbørsen. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Nye kunder giver bedre end forventet, og Skjern Bank forventer derfor et årsresultat på mellem 160 og 170 millioner kroner, når regnskabet offentliggøres i slutningen af måneden.

SKJERN: Nu er det sikkert og vist: Skjern Bank kommer ud af 2019 med det bedste resultat i bankens historie.

For blot to måneder siden meddelte Skjern Bank til fondsbørsen, at man forventede et årsresultat på mellem 150 og 160 millioner kroner, men nu er der gået besked til fondsbørsen igen, at resultatet i stedet kommer til at ligge mellem 160 og 170 millioner kroner.

30. januar offentliggør Skjern Bank sit årsregnskab for 2019, og det var under arbejdet med regnskabet, at det stod klart for banken, at resultatet ikke kunne være indenfor den tidligere udmeldte ramme, hvilket krævede en opjustering.

Under alle omstændigheder kommer Skjern Bank til at slå rekord. Sidste år var resultatet på 164 millioner kroner, men det skyldtes en ekstraordinær kursgevinst af den slags, der kun kommer en gang. Det er ikke tilfældet i år, hvor det er mange faktorer, der spiller ind. Bankdirektør Per Munck fortæller, at det er mange små indtægtskilder, der sammenlagt hæver niveauet til nye højder.

- Vi har fået mange nye kunder, og der går altid noget tid, inden vi ser, hvor meget det giver. Her har vi nok været for forsigtige i vores forventninger, forklarer Per Munck.

Annonce

Landbruget har det godt

Gennem sin historie har Skjern Bank altid haft en stor andel af landbrugskunder, og landbruget har tidligere været udslagsgivende for negative resultater i banken.

De gode afregningspriser for svinekød som følge af svinepesten i Kina har dog ikke den store indflydelse på bankens forventninger til årsresultatet, da udlånet til svineproducenter kun udgør 1,1 procent af bankens samlede udlån. Til gengæld er det med til at sikre, at landbrugssegmentet har det godt.

- De fleste af vores kunder inden for svineproduktion vælger at konsolidere sig til dårlige tider, for man ved, at der kommer dårlige tider igen, fortæller Per Munck.

Mælkeproducenterne har fornuftige vilkår, og kun på minkområdet er der svære tider. Skjern Bank har ikke så mange minkavlere som kunder, og der er sket en naturlig udskiftning i erhvervet gennem de seneste år. Per Munck vurderer, at de, der er tilbage i minkbranchen, kommer til at tjene penge igen, da det historisk set er gået op og ned for mink.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce