Annonce
Aabenraa

Kantinen bringer maden ud til kontorerne: Store virksomheder spreder medarbejderne

Tre store arbejdspladser i Aabenraa - heriblandt Abena - spreder medarbejderne for at undgå spredning af coronavirus. Arkiv-foto: Søren Gylling
Tre store virksomheder i kommunen har taget de opdaterede retningslinjer til sig, som regeringen har opfordret til i et forsøg på at afbøde effekten af coronavirus. Medarbejderne spredes, og færre samles.

Aabenraa: Der bliver mere plads mellem de enkelte medarbejder hos kommunens store arbejdspladser som følge af regeringens nye retningslinjer i forsøg på at inddæmme effekten af coronavirusset.

Både Abena, Sydbank og Meldgaard har således udstukket regler for samvær på arbejdspladsen, lyder det samstemmende.

- Det er for os - som for alle andre - en helt ny situation, og selvfølgelig gør vi alt, hvad vi kan, for at undgå smitte, så vi følger naturligvis myndighedernes henvisninger, fortæller Line Meldgaard, direktør i Meldgaard Holding A/S.

Virksomheden sender derfor de medarbejdere hjem, som har mulighed for at arbejde hjemmefra, og arbejdspladserne på kontoret indrettes, så der er mindst to meters afstand til en kollega.

- Kantinen laver mad, som kan spises på de enkelte pladser, så vi undgår at samles i kantinen. Og så er alle møder aflyst, ligesom vi heller ikke tager eksterne gæster ind på Askelund, uddyber Line Meldgaard.

Større afstand

Hos Sydbank foregår det efter samme princip: Sprede medarbejderne og samle færre.

- Vi gør alt, vi kan for at mindske risikoen for, at smitten breder sig. Det gør vi på to måder: En tredjedel af medarbejderne vil på skift arbejde hjemmefra de næste to uger, og de medarbejdere, der er tilbage på arbejdspladsen, sidder med større afstand til hinanden end normalt, forklarer områdedirektør i Sydbank Søren Hansen Reumert, der har ansvar for kommunikation og marketing.

Annonce

Ny hverdag

Også hos Abena bliver hverdagen en anden, erkender direktør Preben Terp-Nielsen.

De nye retningslinjer ændrer helt konkret den måde, arbejdspladsen indretter sig på, tilføjer han.

- Det vil sige den måde, vi sidder på, idet vi anvender tre-meters reglen mellem medarbejdere. Det betyder, at vi må tage flere lokaler i brug - blandt andet møderum. Desuden prioriteres de medarbejdere, der har børn, der skal passes, i forhold til hjemmearbejdsplads, forklarer Preben Terp-Nielsen.

Større møder foregår via Skype, ligesom interne møder ikke omfatter mere end fire personer. Og så er kantinen ikke længere et sted, man mødes for at spise. I stedet er det kantinen, der bringer maden ud til de forskellige kontorer.

- Det er de væsentligste ting. I vores verden tænker man meget på, at tingene skal løses. Når vi i dag (torsdag; red.) har lavet nye regler, så kører vi fra mandag morgen efter disse retningslinjer. I forvejen er vi jo i vores branche vant til strenge hygiejnekrav, lyder det fra Preben Terp-Nielsen.

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om coronavirussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af coronavirus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund.

Annonce
Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Forening kalder sagen om lille Marco 'grotesk': Forældrene blev i maj lovet mere samvær med døende søn

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Esbjerg For abonnenter

Hvorfor skal det tage så lang tid? En læser undrer sig over svar om Ribes nye bydel

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Navne

Fra DF til LA: Nu er viceborgmester også lokalformand

Esbjerg

Livsfarligt møde med brunstigt æsel: Kvinde fik brækket ryggen og flere brud på lillefinger

EfB

EfB-ejer efter åbent brev om mistillid til træneren: Spillerne kommer aldrig til at bestemme, hvem der skal være træner

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

EfB For abonnenter

EfB-ejer er iskold over for spillerprotester: Vi fixer det her – og vi rykker op

Esbjerg

Esbjergensere fælder dom i EfB-balladen: Grotesk galehus eller en flok forkælede fodboldspillere?

Annonce