Annonce
Kolding

Kapitalfond fyrer ledelsen i Gram Equipment: Vi er blevet misinformeret

Gram Equipment flyttede i 2017 hovedkontor til Kolding og lukkede afdelingerne i Vojens og Aarhus. I dag arbejder der cirka 270 på fabrikken og administrationen i Kolding. Tirsdag fik medarbejdere beskeden om, at de nye ejere havde fyret ledelsen efter, at der er udsigt til, at virksomheden mod forventning, kommer ud af 2017 med et underskud. Arkivfoto

Ledelsen i Gram Equipment, der producerer udstyr til isindustrien, røg ud, efter de nye ejere kan konstatere, at der er udsigt til underskud. Den nye ejer mener, de er blevet "misinformeret" op til købet.

Kolding: De seneste år har Gram Equipment øget overskuddene, og fra 2015 til 2016 hævede man overskuddet fra 8 til 25 millioner kroner før skat.

Så da den hurtigt voksende virksomhed ved årsskiftet blev handlet mellem kapitalfondene Procuritas og den nye ejer FSN Capital var vækst kodeordet. Omsætningen skulle fordobles frem mod 2022 til 1,2 milliarder kroner i 2022, forklarede den nu fyrede direktør Lasse Viegand Hansen til JydskeVestkysten i december 2017.

Men nu er begejstringen kølet af hos de nye ejere, efter de har konstateret, at der er udsigt til, at regnskabet for 2017 bliver rødt. Tirsdag blev de 350 medarbejdere i den internationale koncern informeret om, at ejerne havde fyret administrerende direktør Lasse Viegand Hansen, finansdirektør Jens Andresen og operationel direktør Robert Rennie.

Annonce

Kort om Gram Equipment

Virksomheden, der producerer udstyr til is-industrien, er de seneste år vokset voldsomt. Fra 2013 er omsætningen næsten fordoblet sammenlignet med 2016, hvor virksomheden omsatte for 649 millioner kroner. Sidste år tjente virksomheden 25 millioner kroner før skat mod 8 millioner kroner i 2015. Virksomheden lukkede i 2017 sin fabrik i Vojens, og flyttede den til Kolding.

Misvisende informationer

- Vi får en melding fra revisionen om at de resultater, vi var stillet i udsigt, de kunne ikke indfries. Nærmest tværtimod. Forventningen om et stort overskud er vendt til et underskud efter, at revisionen går ind og kigger på tallene. Afvigelsen er så stor i forhold til de tal, vi blev præsenteret for i efteråret, at vi mener, at den information vi har fået er misvisende. Den information, vi har fået, har ikke givet et retvisende billede af virksomhedens situation. Det tager vi konsekvensen af, siger Thomas Broe-Andersen, der er partner i FSN Capital, der er en nordisk fond, der råder over en milliard euro.

Nogle af pengene brugte fonden til i december at købe produktionsvirksomheden, som leverer udstyr til nogle af verdens største producenter af is, som for eksempel Nestlé og Unilever.

Virksomheden havde netop flyttet hovedkontor til Kolding og lukket afdelingerne i Vojens og Aarhus. Og i dag arbejder der cirka 270 på fabrikken og administrationen i Kolding.

Du siger, at den information I modtager inden I køber selskabet er misvisende. Kan du uddybe det?

- Vi opfatter den information, som vi har fået som misvisende. Men nu kigger revisionen tingene igennem, og så skal vi have et fuldt overblik. Derefter overvejer vi, hvilke muligheder vi har. Vi holder alle muligheder åbne, siger Thomas Broe-Andersen.

Fra overskud til underskud

Kan du give et indblik i, hvad der er gået skævt i virksomheden?

- Det har været en række projekter, der er blevet forsinket. Omkostningerne har været alt for høje, og så har der været nogle problemstillinger med kvalitetssikring. Derfor er et forventet stort overskud vendt til et underskud. Det er noget, vi opdager, da revisionen går i gang. Men de er fortsat i gang. Derefter skal vi analysere situationen færdig, siger Thomas Broe-Andersen.

Hvad betyder det her for de 350 medarbejdere?

- Det betyder ikke noget for dem.

Der er vel nogle ting, der skal rettes op?

Ja, nu går vi ind og laver nogle operationelle tiltag for at skabe større klarhed og forbedringer.

I er vant til at lave den her slags opkøb og gå virksomheder igennem inden I køber. Hvad er gået galt?

- Det er ikke sådan, at vi ændrer noget i forhold til den måde, vi arbejder. Men bliver vi præsenteret for tal, der viser sig at være misvisende, så er processen svær, siger Thomas Broe-Andersen

Den nye ledelse består af Hans Viggard, der er operationel direktør, Tom Wrensted, der er finansdirektør og Anders Wilhjelm, der tiltrådte som bestyrelsesformand i marts. Der er foreløbig ingen planer om at ansætte en ny administrerende direktør.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce