Annonce
Udland

Kaptajn på iransk olietanker i Gibraltar er anholdt

Jorge Guerrero/Ritzau Scanpix
En uge efter, at et iransk skib blev tilbageholdt, bliver kaptajn og styrmand anholdt, oplyser politiet.

Kaptajnen og overstyrmanden på et iransk tankskib, der har været tilbageholdt siden 4. juli, er blevet anholdt.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Anholdelserne sker, efter at myndighederne i Gibraltar har undersøgt skibet samt dokumenter og elektronisk udstyr, der var på det, oplyser politiet torsdag.

Skibet blev tilbageholdt under mistanke om, at det skulle fragte olie til Syrien. Det ville være i strid med EU's sanktioner.

Kaptajnen og overstyrmanden, der begge er indiske statsborgere, blev anholdt torsdag, men er endnu ikke blevet sigtet.

Det 330 meter lange tankskib kan rumme to millioner tønder olie, når det er lastet. Mandag oplyste styret i Gibraltar, at det bar en fuld last af råolie.

Iran har fordømt tilbageholdelsen af skibet og har kaldt det "ulovligt" og sagt, at skibet ikke havde kurs mod Syrien.

Tidligere torsdag meddelte Storbritannien, at tre bevæbnede iranske både forsøgte at "genere" et britisk tankskib i Golfen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Olietankeren "British Heritage" befandt sig i Hormuzstrædet, da den onsdag blev standset af flere både, der tilhørte Irans Revolutionsgarde.

Det britiske tankskib blev bedt om at ændre kurs til et nærtliggende iransk territorium. Det oplyser to unavngivne kilder med kendskab til hændelsen til CNN.

De iranske både sejlede dog til sidst væk igen efter en advarsel fra et britisk krigsskib.

En talsmand for den britiske regering oplyser i en meddelelse, at Storbritannien er bekymret over hændelsen.

- Vi opfordrer de iranske myndigheder til at nedtrappe konfliktniveauet i regionen, siger talsmanden.

Iran har nægtet at have blandet sig i skibets sejlads onsdag.

- I løbet af det sidste døgn har vi ikke været involveret i nogle hændelser, som involverer udenlandske fartøjer i Hormuzstrædet, heller ikke et britisk fartøj, hedder det i en meddelelse fra Revolutionsgarden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce