Annonce
Sport

Karakterer til SønderjyskE: Manden i målet var dagens bedste

FC Midtjylland havde flere farlige afslutninger og bunkevis af nærgående indlæg og hjørnespark. Sebastian Mielitz var en sikker sidste skanse.

Sebastian Mielitz 10

Sebastian Mielitz 10

Målmand Sebastian Mielitz var SønderjyskE's bedste mod FC Midtjylland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Havde det ikke været for flere fremragende redninger af Mielitz i målet, havde SønderjyskE tabt. Allerede efter få minutter måtte han ud i en fodparade på Awer Mabils afslutning. I begge halvlege var Mielitz ude i akrobatiske redninger oppe under overliggeren.

Stefan Gartenmann 7

Stefan Gartenmann 7

Han var ikke lige så synlig i det offensive, som vi efterhånden har vænnet os til, men modstanden var også af høj kaliber. Han lukkede til gengæld ned for hurtige Gustav Wikheim.

Marc Pedersen 4

Marc Pedersen 4

Når bolden bliver clearet i SønderjyskE's felt, så er det som regel Marc Pedersen, der losser den væk. Han ryddede godt op og blokerede flere Midtjylland-afslutninger.

Kees Luijckx 4

Kees Luijckx 4

Kom frem til en afslutning i feltet på et hjørnespark. Det burde næsten ikke kunne lade sig gøre, når FC Midtjylland ved, hvor farlig han er i de situationer.

Simon Poulsen 4

Simon Poulsen 4

Simon Poulsens rutine er værdifuld i kampe som denne, hvor modstanderen i perioder af kampen lægger et højt tryk. Over for hurtige spillere som Awer Mabil må han i øvrigt også bruge rutinen til at kompensere for den manglende topfart. Det gjorde han udmærket.

Alexander Bah 7

Alexander Bah 7

Det er bare et godt køb, SønderjyskE har gjort her. Alexander Bah leverede som altid en god indsats i defensiven, og i den anden ende var han tæt på at score sit første mål. Han stod bag flere af de situationer, hvor SønderjyskE var farligst.

Eggert Jonsson 7

Eggert Jonsson 7

Der var mange kampe på midten, og Eggert Jonsson kaster sig altid ind i dem som en kriger.

Rasmus Vinderslev 4

Rasmus Vinderslev 4

Den 21-årige midtbanespiller var en tand for ivrig i begyndelsen af kampen og fik et tidligt gult kort. Derudover gjorde han det nemme og kæmpede hårdt. Fornuftig kamp.

Christian "Greko" Jakobsen 4

Christian "Greko" Jakobsen 4

Han kæmper med Johan Absalonsen om at starte på venstrekanten. Mod FC Midtjylland var han lidt for usynlig til at være sikker på at starte inde næste gang.

Marcel Rømer 7

Marcel Rømer 7

Han var bedst, da han blev rykket ned på midtbanen i anden halvleg. Var hurtig og klog, da han efter 27 minutter lige akkurat nåede at prikke bolden, velvidende at han et splitsekund senere ville blive tacklet hårdt af Sviatchenko.

Mart Lieder 4

Mart Lieder 4

Lieder var meget alene mod FC Midtjylland. Han dækkede bolden godt af, når han havde ryggen til mål, og han foretog nogle gode løb. Der var bare ikke nok opbakning til, at han for alvor kunne få noget ud af det.

Jeppe Simonsen 4

Jeppe Simonsen 4

Blev skiftet ind på højre back, da Marc Pedersen gik ud med en skade. Han lykkedes ikke helt med sine udfordringer i offensiven, men han forsvarede fint.

Anders Egholm 4

Anders Egholm 4

Det er ikke mange minutter, Anders Egholm har fået i denne sæson, og man kan se, at han er et stykke fra kampform. Store Onuacho fik listet sig ind på ham og snuppede bolden i en situation, der endte med at blive farlig.

Søren Frederiksen 7

Søren Frederiksen 7

Han var et friskt pust på et tidspunkt, hvor SønderjyskE havde brug for opfindsomhed og nye kræfter i angrebet. Allerførste gang han rørte bolden, fik han vendt spillet til et farlig SønderjyskE-angreb.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce