Annonce
Udland

Kardinal får lov at få appelsag om overgreb for højesteret

William West/Ritzau Scanpix
Appelret har stadfæstet dom på seks år til George Pell for seksuelle overgreb. Nu skal sagen for højesteret.

Den vanærede katolske kardinal George Pell får lov til at få sin appelsag for højesteret i Australien.

Det har højesteretten afgjort natten til onsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Appelhøringen i højesteret vil tidligst blive afholdt i marts 2020, oplyser en talsmand.

78-årige George Pell er den hidtil mest højtstående katolik, der er dømt for at have forgrebet sig seksuelt på mindreårige.

En domstol dømte ham i marts i år til seks års fængsel for at have forulempet to kordrenge seksuelt i 1996 og 1997.

Dommen blev i august stadfæstet af en appelret i byen Melbourne. To af domstolens i alt tre dommere stemte dengang for at afvise Pells appel.

Den tredje dommer mente omvendt, at der var en "stor sandsynlighed" for at kardinalen ikke havde begået overgrebene. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

George Pell var på gerningstidspunktet ærkebiskop i Melbourne. Han forgreb sig på kordrengene, som begge var 13 år, i St. Patrick's Cathedral i Melbourne.

Siden steg han i graderne og endte med at være en de mest betroede medarbejdere i Vatikanet, hvor han fungerede som pavens finansminister.

George Pell indledte sin karriere som præst i byen Ballarat i staten Victoria, hvorefter han blev udnævnt til ærkebiskop i Melbourne og derefter udnævnt til kardinal.

Den katolske kirke har været viklet ind i en lang række sager, hvor præster og andre gejstlige er blevet sigtet og dømt for overgreb på især mindreårige af begge køn.

George Pell har tidligere udtalt, at den katolske kirke foretog "katastrofale valg", da den valgte ikke at tro på misbrugte børn, som beskyldte præster og embedsmænd fra kirken for overgreb.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce