Annonce
Billund

Karensminde sælger øl efter Hans Peters opskrift

Bestyrer Hans Peter Festersen, til venstre, og museumsinspektør Jonas Ruskjær skåler i den nye Karensminde Ale, der er brygget på Ikast Mikrobryggeri efter bestyrerens opskrift og med råvarer fra Karensminde. Foto: Jan Kronvold
Museumsgården Karensminde har endelig fundet et bryggeri, der kan levere øl efter bestyrer Hans Peter Festersens opskrift og med råvarer fra den gamle museumsgård.
Annonce

Grindsted: Det øl, som bestyrer Hans Peter Festersen brygger nogle gange om året på Karensminde, har været meget efterspurgt af gæsterne, som gerne ville have nogle flasker med hjem.

Men Billund Kommunes Museer har ikke måtte sælge øllet fra Karensminde. Kun give gæsterne smagsprøver. Museet har flere gange prøvet at finde et bryggeri, der kunne levere den originale øl efter Hans Peter Festersens opskrift og med råvarer fra den gamle gård på Morsbølvej.

Men uden held - indtil museets nye inspektør Jonas Ruskjær kom til. Han kendte ejeren af Ikast Mikrobryggeri, og det er nu lykkedes at få brygget en Karensminde Ale, som kan købes i Høkeren på Karensminde.

Annonce

Gylden ale

Karensminde-øllen er en let gylden ale, der holder 5,8 procent alkohol, og den er brygget efter den gamle opskrift, som Hans Peter Festersen selv brygger efter. Det er Karensmindes egne heste, der pryder etiketten. Det er museet, der står for den del af projektet.

- Det er lavet af god gammeldags engelsk humle, og det smager af øl, som de fleste kan lide det, siger Hans Peter Festersen.

Øllen koster 40 kroner pr. flaske - eller tre for 100 kroner.


Det er lavet af god gammeldags engelsk humle, og det smager af øl, som de fleste kan lide det.

Hans Peter Festersen, bestyrer på Karensminde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce