Annonce
Varde

Karin blev bisat med familien på fortovet over for kirken

Karin Lauridsen fik konstateret kræft i december. Den sidste dag i marts sov hun ind. Bisættelsen blev flyttet, så Bjarne, børn, børnebørn og svigerbørn kunne være med i kirken - resten af familien måtte stå på fortovet over for kirken. Billedet er fra Karins 60-års fødselsdag i 2017, som blev fejret i Grønland. Privatfoto
Karin Lauridsen døde sidste tirsdag efter fire måneder med en galopperende kræft. Bisættelsen blev flyttet til nabokirken, så børn, svigerbørn og børnebørn kunne være med - mens resten tog afsked fra fortovskanten.
Annonce

Næsbjerg: Bjarne Lauridsen er en fattet mand. I fredags tog han afsked med sit livs kærlighed under de mærkelige corona-forhold, bisættelser er underlagt. Alligevel er han taknemmelig og rørt og har valgt, helt i sin afdøde hustrus ånd, at fæstne sig ved det positive.

Karin døde tirsdag morgen ved nitiden. En halv time efter var Bjarne Lauridsen ude at sætte flaget på halvt ved hjemmet i Næsbjerg, og da rustvognen sidst på eftermiddagen kørte omkring parrets tidligere hjem, lå der blomster ved vejen foran gårdene, og flagene var på halv.

- Det er rørende at se så hurtigt, budskabet bliver sendt videre, og at folk viser deres deltagelse. At de tænker på en. Det har da rørt os. Det sagde pigerne og min søn også. Det får en til at tænke, at hun har været en person, der har sat sig spor, siger han.

Annonce

Flyttede kirke på grund af corona-krav

Karin Lauridsen døde med sine børn og sin mand omkring sig. De to ældste piger havde hun med sin første mand, som døde i en arbejdsulykke, da den mindste ikke var fyldt et år endnu. Hun og Bjarne blev gift i 1984 og fik de to yngste børn.

Med svigerbørn og de ti børnebørn tæller den nærmeste familie 19 personer, og derfor kunne bisættelsen ikke foregå fra kirken i Næsbjerg.

- På grund af corona må der kun være 15 i kirken i Næsbjerg. Derfor flyttede vi bisættelsen til Rousthøje, hvor der må være 22, og det var vi lige præcis med præsten, kirketjeneren og organisten, siger Bjarne Lauridsen.

Han og Karin boede i 33 år på gården Vardevej 39 ved Rousthøje, så det var naturligt, at den kirke blev valgt.

Annonce

Familie på fortovet

Da der alligevel ikke var plads til andre i kirken, føltes det lige så naturligt, at bisættelsen fandt sted allerede tre dage efter Karins død.

- Ved du hvad, i de her tider, og når vi kun selv kunne være med, så var vi enige om, at det lige så godt kunne være nu, siger Bjarne Lauridsen.

Han har 11 søskende - de og Karins søskende og søskendebørn stod på fortovet over for kirken under bisættelsen. De måtte ikke stå på kirkegården ifølge reglerne.

- Jeg tror, der stod 20-25 mennesker, siger han.

For at give alle mulighed for at tage afsked kørte bedemanden meget langsomt forbi følget med kisten i rustvognen efter bisættelsen, og Bjarne og børn, svigerbørn og børnebørn fulgte med ned til vejen og hilste på afstand.

Annonce

Ingen kram - bare blikke på afstand

- De var kommet langvejs fra. Jeg har en søster i Tyskland, der har dansk pas. Hun var den, der var kommet længst væk fra. Det var da mærkeligt kun at kunne hilse på afstand, men det er underlige tider, så vi skal overholde de regler, der er. Det er vi nødt til, siger Bjarne Lauridsen.

Til gengæld har han og børnene skrevet et brev, som er sendt til familie, venner og naboer. Med præstens tale og med indtryk fra Karins liv og sidste tid. De ting, de ellers ville have fortalt ved kaffen efter bisættelsen, hvis alt havde været som, før Danmark blev ramt af coronaen.

Brevet handler om Karins kærlighed. Om at det sidste, hun forlangte af sine børn og af sin mand, var, at de, når de tænker tilbage på hende, ikke må tænke på de fire måneder med kræft, men skal tænke på det liv, de har haft.

Annonce

Sunget ud til "En forårsdag"

Det gode liv.

Et liv med rejser, med oplevelser, med mad og masser af grin. Og kærlighed.

En kærlighed så stærk, at Karin ved sit sølvbryllup med Bjarne Lauridsen foran 100 gæster rejste sig op og sang Anne Linnets sang "En forårsdag" med omkvædet: "Du ved det sikkert aller inderst inde, selvom jeg sjældent bruger store ord. Du ved at du er den igennem livet, og stadig i mit hjerte bor."

En sang, der betød så meget for Karin Lauridsen, at hun blev sunget ud til tonerne af den foran sin familie i Rousthøje Kirke.

Annonce

Karin var ikke bange for at dø

En familie, der har tænkt sig at stå ved de to ting, de lovede Karin på dødslejet: At huske hende, som hun var før sin sygdom - nu må sygdommen ikke fylde mere - og at hun altid vil være en del af dem.

- Det gik op for Karin, at hun skulle dø af kræften, før det gik op for mig. Hun var så stærk, det har hun altid været. Hun ville ikke have, at vi skulle være kede af det, men hun sagde, at hun var afklaret. Hun var ikke bange for at dø, bare vi kom godt videre, siger Bjarne Lauridsen.

De sidste seks dage før sin død var Karin Lauridsen hjemme i Næsbjerg omgivet af sin familie, hvor hun sov ind i forårssolen klokken lidt i ni den sidste dag i marts.

Den 8. maj ville hun være fyldt 63 år.

Annonce
Annonce
Regionalt For abonnenter

Udenlandske par står i kø for at blive gift i sønderjyske bryllupskommuner: Ingen ledige tider resten af året

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Energinet får finkæmmet byggeplads efter aktion - sikkerhed for aktivister og medarbejdere er i højsædet

Regionalt For abonnenter

Efter brutalt corona-knæk blomstrer turistbranchen igen: Udlejere jubler over reddet og forlænget højsæson

Regionalt

Efter 21 førstehjælpsaktioner på syd- og sønderjyske strande: Nu advarer livreddere badegæster om at passe på i stormfuldt sommervejr

Annonce