Annonce
Portræt

Karin går all in på alt

Spidskandidat i Sydjylland for Alternativet til Folketingsvalget og kandidat til EU-valget, Karin Rohr Genz, har boet i Esbjerg siden 2015. Foto: Søren Gylling
Alternativets Karin Rohr Genz håber, at hun kan veksle sin stilling som lærer ved Bakkeskolens modtageklasse til et sæde i det danske eller europæiske parlament.

Esbjerg: Karin Rohr Genz er en pige, der går all in i de ting, hun gør.

Da hun for cirka fem år siden flyttede til Nordcypern, opsagde hun sin lejlighed og sit gode job. Få år forinden havde hun taget en anden modig beslutning, da hun valgte et markant karrieremæssigt sporskifte og byttede gerningen som folkeskolelærer ud med et job som kørselsplanlægger.

Lige nu går den 45-årige spidskandidat til Folketinget for Alternativet i Sydjyllands Storkreds og kandidat til Europa-Parlamentet for samme parti all in i en for hende super travl valgkamp.

Når hendes valgkampagne til Europa-Parlamentsvalget slutter søndag, har hun deltaget i flere end 30 paneldebatter, og antallet af debatter om nationalpolitiske emner runder formentlig 50, inden valgstederne åbner grundlovsdag.

Annonce

Grænseløs politik

Karin Rohr Genz bor i dag i Esbjerg, hvor hun for en parentes er tilbage i lærergerningen på Bakkeskolen som underviser i modtageklassen.

Men det meste af sit liv har hun boet i Haderslev, hvor hun er født. Hun er vokset op med en far, der er dansk og en mor af tysk oprindelse. Hun har således haft grænse- og mindretalsspørgsmål tæt inde på livet, og det har præget hende som menneske.

Så optaget af spørgsmålet er Karin Rohr Genz, at han i næsten et halvt år boede på Cypern, hvor græske og tyrkiske cyprioter i årtier har været adskilt af en demarkationslinje.

- Det er vigtigt, at vi ikke opsætter symbolpolitiske barrierer, som kan have en negativ indflydelse på udviklingen af samarbejde på tværs af grænsen eller på tværs af forskellige kulturer, fortæller Karin Rohr Genz.

Hun har egentlig aldrig været partipolitisk interesseret, men da hun kom hjem fra Cypern, havde et nyt parti, Alternativet, fået vind i sejlene. Her følte hun, at hun for første gang kunne se sine værdier repræsenteret i ét parti. Siden hun i 2015 blev en del af partiet, er hendes engagementet vokset, hun fik ledende poster i organisationen bag partiet, og senere sagde hun ja til at stille op som kandidat.

Vild med Esbjerg

Karin Rohr Genz er uddannet folkeskolelærer fra Skårup Seminarium ved Svendborg i 2001. Hendes linjefag var religion og fysik, og i syv år arbejdede hun som lærer i Fredericia Kommune. Hun bliver også hurtigt aktiv i Danmarks Lærerforening, men fordi hun i stigende grad følte, at jobbet som lærer blev styret og ledet af folk, som ikke havde fingrene nede i jobbets substans, valgte hun til sidst at søge andre græsgange.

Hun endte som kørselsplanlægger hos OK Benzin i Fredericia. Et job, hun med en vis glæde tænker tilbage på. Men også med en smil på læben.

- Jeg er nok den eneste fra Alternativet, som har tjent mine penge i en olieselskab, men omvendt er det det eneste olieselskab, som betaler skat i Danmark, og i mit job som kørselsplanlægger gjorde jeg jo en indsats for et minimalt brændstofforbrug, griner hun.

Tilbage fra Cypern bragte hendes erfaringer fra OK Benzin hende til et job hos transportgiganten DSV på Esbjerg Havn. Siden 2015 har hun således boet i Esbjerg.

- Det eneste problem jeg har med byen er, at der mangler nogle bakker, og det blæser for ofte, siger hun med et glimt i øjet, inden hun fortsætter:

- Jeg er faktisk vild med byen. Den har jo alt, hvad man skal bruge.

Indtil sommerferien arbejder hun på Bakkeskolen, men hun er klar til at gå all in på et nyt kapitel i sin tilværelse, hvis hun skulle blive valgt til Folketinget eller Europa-Parlamentet – eller måske endda begge steder.

Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce