Annonce
Debat

Karina Lorentzens regneevner

Annonce

Læserbrev: I avisen onsdag har Karina Lorentzen beregnet, at en person reelt kommer til at betale ca. 70 procent i skat af indtægter fra ekstra vagter. Beregningen bygger på, at når en person, der er gift med en (førtids)pensionist, tjener 100 kroner ekstra, reduceres pensionen med 30 kroner.

Forøger man sin indkomst med 100 kroner, har man stadig ca. 56 kroner tilbage efter arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat. Af en reduktion på 30 kroner i pension, betaler skattevæsenet ca. 12 kroner, hvorefter man har 18 kroner tilbage af de 30 kroner. Ergo betaler man "kun" ca. 62 procent i skat af beløbet, og det er vel ikke så forfærdeligt, når alle udgifter jo er inddækket inden de ekstra vagter, og den ene part er på offentlig forsørgelse.

Som liberal er jeg også generelt modstander af modregninger - især i efterløn som følge af store pensionsværdier, som man jo selv har skabt gennem mange års arbejde. Men i dette tilfælde angriber socialisten Karina Lorentzen jo den gensidige forsørgerpligt blandt ægtefæller, hvilket jo er noget helt andet og også har noget at gøre med sambeskatningsregler for ægtefæller, og det vil jo også betyde, at pensionister, der er gift med højtlønnede, skal kunne få højeste pensionssats. Det er liberalisme – ikke socialisme, så mon ikke Karina Lorentzen taler med "spaltet tunge" i denne sag!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Nyt skattecenter til Tønder Kommune

Annonce