Annonce
Billund

Karina tager drengene med til julekoncert i Vestermarkskirken i Grindsted

Karina Holgersen med drengene David og Mads. PR foto

vestermarkskirken

Grindsted: Karina Holgersen sørger igen i år for noget af julestemningen i Vestermarkskirken. Hun satser på at gentage den populære og roste julekoncert fra 2018. Og også i år deltager Karina Holgersens "drenge" David og Mads. Men der er flere knægte på scenen.

Musikoplevelsen bliver også i år udvidet med Jørgen Heick på trompet og John Skou på bas. De har begge lokale rødder og har spillet i mange forskellige sammenhænge.

Karina Holgersen har sammen med John Skou og Jørgen Heick en fælles fortid i MUK, musikskolens ungdomskor, hvor Karina sang, og de spillede i showbandet. Det er første gang, de fem skal arbejde sammen om en koncert.

Billetsalget til årets julekoncert i Vestermarkskirken er sat i gang. Der er plads til 300 gæster til julekoncerten. Billetprisen er 150 kroner for koncert og kaffe med kringle.

Billetterne kan købes i Den Jyske Sparekasse og på Vestermarkskirkens hjemmeside. Der er også mulighed for at købe billetter hver onsdag formiddag mellem kl. 9.30 til 11.30 i Vestermarkskirken, når der er formiddagscafé.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce