Annonce
Esbjerg

Karismatisk sangerinde og sangskriver gæster Quedens Gaard i Ribe

Den irsk-canariske sanger, Irish Mythen, gæster Quedens Gaard.
Mandag den 5. oktober gæster den irsk-canadiske sangerinde og sangskriver Irish Mythen musikforeningen Quedens Gaard.
Annonce

Ribe: Det er lidt af et scoop Quedens Gaard har gjort, da man lavede en aftale med den spændende sangerinde og sing-a-songwriter, Irish Mythen.

Mandag den 5. oktober giver hun, der har fødenavnet Jane Mythen, koncert på Ribe Katedralskole, og ejer af Quedens Gaard, Lise Frederiksen, er begejstret over, at det er lykkes at få den store sangerinde til Ribe.

- Jeg så hende på Tønder Festival sidste år, og jeg blev blæst bagover af begejstring. Jeg vidste godt, at det var svært at få hende til Ribe, men vi har en god kontakt i Tønder Festivals bestyrelse, og så fik vi Signe Svendsen til at snakke med hende. Og heldigvis var hun med på at gæste Ribe, selvom hun plejer at spille på langt større steder, siger Lise Frederiksen.

Annonce

I Tønder mange gange

Irish Mythen har modtaget flere internationale priser, og hun betegnes som en af de helt store internationale sing-a-songwriters.


Jeg så hende på Tønder Festival sidste år, og jeg blev blæst bagover af begejstring. Jeg vidste godt, at det var svært at få hende til Ribe, men vi har en god kontakt i Tønder Festivals bestyrelse, og så fik vi Signe Svendsen til at snakke med hende. Og heldigvis var hun med på at gæste Ribe, selvom hun plejer at spille på langt større steder

Lise Frederiksen


Hun har besøgt Tønder Festival flere gange, og hun har vundet mange publikumshjerter med en kraftfuld vokal, smukke ballader og intens sceneoptræden.

Hun kommer oprindelig Irland, men i mange år har Canada været hendes base. Irish Mythens stemme bevæger sig fra silkeblød til rusten og rå i kanten, og stemmen bakkes op af hendes rustikke og rytmiske guitarspil. En anmelder har beskrevet Irish Mythen således: “Hun er en naturkraft og en gave fra den Almægtige selv.”

Quedens Gaard er gået sammen med Hagges Musikpub i Tønder Høloftet i Thy og Jyderup Højskole om at få hende til Danmark.

Billetterne sælges på Quedens Gaards hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce