Karl gik på pension som 80-årig: - Jeg var slidt. Jeg kunne ikke holde til det mere

VEJEN: Der var engang, hvor stort det meste tøj blev syet lokalt, så gik der industri i branchen og stort set alt tøj blev gennem nogle årtier syet i Herning og opland, og i dag kommer stort set det hele fra fjerne lande.

Den 83-årige Karl Poder Venborg har taget næsten hele turen med, men dog kun næsten!

- Der var en skrædder på deltid tilbage, da jeg blev ansat hos Oxlund i sommeren 1957, men før krigen havde der været 10. Alle fik syet alt deres tøj - måske lige på nær skjorter - men efterhånden blev det jo billigere og lettere at købe færdigproduceret tøj.

Venborg har ikke tal på, hvor mange strømper, bukser, skjorter og jakker, han har solgt gennem 63 år i modebranchen, eller hvor mange kunder han har serviceret. Han har heller ikke tal på, hvor mange trin han har travet i forretningen i Nørregade. Eller hvor store huller han har slidt i gulvtæppet.

- Men jeg husker helt tydeligt, at jeg solgt et par lange underbukser på min første dag som elev. Det har bidt sig fast.

Egentlig ville Karl Poder Venborg slet ikke være "kludehandler", som har selv kalder det.

- Jeg kunne lide at tegne, male og dekorere, så jeg søgte elevplads hos arkitekterne Christensen og Dahl Nielsen, men der var ingen ledig elevplads. Så dukkede der en plads op hos Brdr. Knudsen i Kolding - tekstil - samt en plads hos Brødrene Oxlund i Vejen. Jeg tog den sidste.

- Deres far, Jens C. Oxlund, åbnede i maj 1902 forretning i Nørregade 62 sammen med en kollega. Det var hovedsagelig skrædderi. I 1906 flyttede han ind i den nyopførte Nørregade 38. Efterhånden blev der flere og flere færdigvarer.

- Hans søn Osvald Oxlund, som også var udlært skrædder, kom med i forretningen, og i trediverne startede Oxlund dameforretning i Nørregade 40. Da den gamle J.C. Oxlund døde, tog sønnerne over og førte butikken videre under navnet: Brødrene Oxlund.

- I min læretid var arbejdstiden kl. 8 til 18. Om aftenen gik jeg i Handelsskole, så hjem at se på lektierne og tidlig på job næste dag. Jeg blev hurtig sat til at dekorere vinduer. Så skulle jeg lære at dampe hatte i facon.

- Jeg mærkede varer med stikmærker, som jeg skrev i hånden de første år. Skrædderiet var på retur, og da man gik over til målkonfektion, så måtte jeg på måltagningskursus og færdig konfektion vandt ligeså stille frem.

I 1961 blev Venborg indkaldt til militæret, og så fulgte en håndfuld år, hvor han kun sporadisk havde arbejde i butikken i Vejen. Som soldat hentede ejeren ham fredag aften på kasernen i Haderslev, så han kunne hjælpe med at pynte vinduer og kørte han retur igen søndag aften.

Så gik der tre år, hvor han arbejdede i en modebutik i Varde, til han igen blev hentet hjem til Vejen.

Og så gik den ene dag med den anden, og han blev 80 et halvt, før han sagde op.

- Jeg var slidt. Jeg kunne ikke holde til det mere, men jeg kommer da af og til og får en kop kaffe.

I forbindelse med 120 års jubilæet har butikschef Henrik Kelstrup på det seneste trukket på Venborgs førstehåndsviden om butikken gennem tiderne. De gamle anekdoter er blevet pudset af til lejligheden. F.eks. dengang en mand en lørdag formiddag kom ind i butikken for at se på en habit til sit bryllup.

- Det kunne vi selvfølgelig let klare, men vi fik temmelig travlt, da vi spurgte, hvornår han skulle giftes, og han svarede "Klokken 13". Vi nåede at få lagt bukserne op, inden kirkeklokken kimede, husker Venborg.

- I en snæver vending kan vi også klare dét i dag, men vi vil nu gerne havde nogle dage til at få rettet bukser og jakke til, så det passer perfekt til den store dag, tilføjer Henrik Kelstrup.