Annonce
Tarm

Karlsmose tvivler på Kristendemokraternes landspolitiske fremtid

Ovenpå Kristendemokraternes valgnederlag skal partiet tænke grundigt over sin landspolitiske fremtid, mener Marianne Karlsmose, der selv forsøgte at blive valgt til Folketinget i Sydjylland. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Tidligere KD-partiformand opfordrer sine partifæller til grundigt at overveje, om det er indsatsen værd at gøre endnu et forsøg på landspolitisk comeback.

Ringkøbing-Skjern: Tidligere partiformand for Kristendemokraterne og nuværende regionsrådsmedlem Marianne Karlsmose fra Tarm tvivler på, at hendes parti igen kan vende tilbage til Folketinget.

Sådan lyder meldingen to dage efter folketingsvalget, hvor partiet blot var 194 stemmer fra det landspolitiske comeback, som en lille hård kerne de seneste måneder har arbejdet benhårdt for.

- Jeg ved godt, at jeg stikker kniven i folk, der lige nu er i chok. Men jeg er nødt til at bede dem overveje, om det er besværet værd at skulle ud og samle 20.000 vælgererklæringer, så vi kan gøre endnu et forsøg på at komme i Folketinget, siger Marianne Karlsmose og fortsætter:

- Partiet står rigtig stærkt i Vestjylland, men vi får næppe så gode betingelser, som vi havde denne gang. En stærk Kristian Andersen, der kunne gå efter de mange ledige stemmer efter Esben Lunde Larsen. Og selv om vores næstformand Isabella Arendt leverede noget, vi ikke kunne have købt os til hos verdens dyreste spindoktor, så var det ikke nok, siger Marianne Karlsmose.

Annonce

Angreb under lavmål

Hun opfordrer derfor sine partifæller til at gentænkte partiets fremtid. Ifølge Marianne Karlsmose kunne den ligge i byråd og regionsråd, hvor der er plads til at diskutere rammerne for det gode liv, som er Kristendemokraternes udgangspunkt.

- Vi har ikke en særlig stærk organisation. Projektet har været båret af meget få mennesker. Hvis vi skal gøre forsøget igen, kræver det, at vi er mange flere aktive og får en stærkere organisation i hele landet, siger hun.

Hun understreger, at det også fremover vil være op ad bakke at være Kristendemokrat i en valgkamp.

- Vi kommer ikke udenom at blive mistænkeliggjort i spørgsmål om fri abort og homoseksuelle. Der er folk, som ikke tåler vores parti. Jeg hører Enhedslistens partiformand Pernille Skipper tale om retten til at tale og tro for muslimer. Men det er der ikke plads til for missionsfolk. Vi bliver udsat for angreb under lavmål. Som når Socialdemokratiet i Ringkøbing-Skjern betaler for at få udbredt en artikel, som fremstiller Luthersk Mission som en fundamentalistisk forening. Den slags vil vi altid være oppe imod, siger Marianne Karlsmose.

- Hvor er den åndsfrihed, som alle gerne vil tale om, spørger hun.

Marianne Karlsmose er godt klar over, at hun ikke vil høste intern ros for at rejse spørgsmålet om partiets fremtid nu, men hun kalder debatten nødvendig.

Medlemmernes afgørelse

Partiets stemmesluger Kristian Andersen mente på valgnatten, at opbakningen viste, at der var masser af fremtid for Kristendemokraterne. Han har dog endnu ikke besluttet, om han selv vil fortsætte som folketingskandidat.

Kristendemokraternes hovedbestyrelse mødes 22. juni, hvor emnet helt sikkert vil blive debatteret. Men det bliver først på landsmødet til oktober, at medlemmerne skal tage endelig stilling til, om KD skal gøre endnu et forsøg på at vende tilbage til landspolitik.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce