Annonce
Sydjylland

Kartofler - nu også med friske salater og små måltider

Lageret hos Flensted rummer 4000-5000 paller med forskellige fødevarer.

Flensted producerer bortset fra kødet alt det, man kan lægge på en tallerken.

SKOVLUND: Det gav god mening, da københavneren Ole Flensted i 1960'erne flyttede sin fabrik, der producerede pommes frites, til det vestjyske bælte, hvor halvdelen af landets kartofler høstes. Det giver også god mening, at det, der med udgangspunkt i lille Skovlund øst for Varde - kald den bare syvende kartoffelrække - i dag har udviklet sig til Danmarks største leverandør af forarbejdede kartoffelprodukter begynder at lægge flere fødevarer på forbrugernes fade.

Flensted Food Group, for ti år opkøbt af den tyske fødevarekoncern Wernsing, dyrker fortsat Jordens glæder med en masseproduktion af friske fødevarer, som kan spises her og nu. Convenience, som det hedder i en nutidigt fødevaresprog - her bekvemme spiser med råvarer leveret af lokale landmænd. - Kartoflen startede jo det hele, men vi får mindre og mindre tid til at lave mad, og vi er meget bevidst om, at det især er de ældre, der spiser kartofler, og at der er mange unge, der ikke gider lave mad. Derfor tør vi ikke forlade os på, at der om 50 år spiser lige så mange kartofler som i dag, siger Lene Rasmussen, administrerende direktør i Flensted Food Group.

Kartoffelfabrikken i Skovlund, der har udbygget med en nærliggende fabrik, hvor alle friske salater og måltidsløsninger produceres, og med kartoffelfabrikken Danika i Billund, leverer en række færdige kartoffelprodukter til storkunder og har eksempelvis succes med vakuumpakkede kogte kartofler med både stor holdbarhed og original smag.

Flensted er som sine leverandører, landmændene, ekstremt afhængig af vejret, og sommerens lange tørkeperiode er da også gået ud over kartoffelhøsten. - Det er ikke to år, der er ens. Sidste år var det jo meget vådt, påpeger Jørgen Østergaard, der som Lene Rasmussen er administrerende direktør i Flensted Food Group og dermed også øverst ansvarlig for de ca. 300 ansatte på de fabrikker.

-

Annonce

Flensted

Den årlige omsætning i Flensted Good Group A/S er 650 millioner kroner. De tre fabrikker i Skovlund og Billund er ejet af den tyske fødevarekoncern Wernsing Feinkost GmbH, der har 3500 ansatte og en årlig omsætning på 1,2 milliarder euro. Læs mere om Flensted Food Group på www.flensted.dk

Nemt og bekvemt: Frisk salat fra Flensted.

Spiseglæden skal dyrkes

I år er det gået ud over både mængden og kvaliteten, men vi har heldigvis erfaring i at klare problemerne. Vi har kartofler opmagasineret i to lagerhaller under forhold, som betyder, at de ikke spirer, og så kan vi bruge partierne bedst muligt. Fabrikken har nu en størrelse, så vi kan have en fleksibel produktion af både kartofler og salater. Og vi er store efter dansk forhold efter opkøb af Danika, Kolding Salater, Slice Food og Lammefjords Grønt. Vi producerer til det danske marked, men vi eksporterer 20 procent, og det er især til Tyskland, siger Jørgen Østergaard. - Vi skal dyrke spiseglæden, så man som forbruger også har lyst til at købe vores produkter anden og tredje gang. Vi kan nu alt på en tallerken - undtagen kødet, påpeger Lene Rasmussen og henviser til et sortiment, der tæller kartofler, snittet grønt, håndskåret frugt, pålægs-/gourmetsalater, mayonnaiser, saucer, dressinger, dyppelse og måltidsløsninger. 35 procent af kunderne er i detailhandlen, kunder i foodservice udgør 45 procent, mens resten produceres til industrien.

Flensteds eget brand er stort, men der samarbejdes eksempelvis med Danske Familiegårde og Tulip om at sælge produkter sammen. Og der findes friske salater fra Flensted i kølediskene i kæder som Rema 1000, Coop og Dansk Supermarked. Flensted har søsterselskaber i fem lande, og der samarbejdes om indkøb, men der udveksles også varegrupper. Således er en hollandsk-produceret pesto og tapenade blevet populær på de danske spiseborde.

,

Evt. forside
I pakkeriet er man ved at gøre en forsendelse med dressing klar.
Jørgen Østergaard og Lene Rasmussen, administrerende direktører i Flensted, med nogle af de produkter, den vestjyske fødevarekoncern satser på i fremtiden. Fotos: Chresten Bergh
En pose med snittede gulerødder på vej ud til forbrugeren.
Kartoflen er stadig den vigtigste spise hos Flensted.
Kartoflerne sorteres automatisk på et bånd.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce