Annonce
Erhverv

Kasi-selskab går konkurs efter millionbøde

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jesper Nielsen siger til Børsen, at hans selskab er konkurs efter bøde på fem millioner fra voldgiftssag.

En bøde på fem millioner kroner har tvunget selskabet Kasi ApS i knæ. Det bekræfter ejer Jesper Nielsen, der måske bedre er kendt som Kasi-Jesper.

Det er Kammeradvokaten, der har begæret selskabet konkurs, efter at Jesper Nielsen har fået bøden for at bryde sin tavshedspligt i forbindelse med en sag mellem ham og Pandora.

- Det er det, man kalder en tilståelsessag. Jeg har med åbne øjne brudt min tavshedsklausul i forhold til min verserende voldgiftssag med Pandora, siger Jesper Nielsen til Børsen.

Over for TV2 oplyser partner hos Kammeradvokaten Boris Frederiksen, at det er Kammeradvokaten, der har begæret selskabet konkurs.

Bøden stammer fra en voldgiftssag mellem Pandora og Jesper Nielsen. I 2010 solgte Jesper Nielsen sin andel af Pandoras vesteuropæiske datterselskab. Prisen var 385 millioner kroner og en såkaldt earn-out klausul.

Det er værdien af denne klausul, som de to parter er uenige om. Jesper Nielsen mener ifølge TV2, at Pandora skylder ham halvanden milliard kroner. Pandora afviser at skylde ham noget.

Det er forbudt for parter i en voldgiftssag at fortælle, hvordan det går med sagen.

Da Jesper Nielsen både har hævet værdien af sit holdingselskab med netop halvanden milliard kroner, inviteret til sejrsfest i Royal Arena og solgt andele af sin forventede gevinst fra sagen, har han fået en bøde for brud på den tavshedspligt.

Kasi Aps har ifølge Børsen flere kreditorer i kulissen med millionkrav - herunder fodboldklubben Brøndby og håndboldklubben Rhein-Neckar Löwen.

Selskabets eneste aktiv er Jesper Nielsens earn-out klausul i Pandora.

Sagen om værdien af den earn-out er ikke afgjort, og der er ikke indgået et forlig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce