Annonce
forside

Kasper Asgreen er udtaget til landsholdet: Nu skal han køre EM i landevejscykling

Kasper Asgreen vandt i 2017 EM-enkeltstarten, da han var med U23-landsholdet. Arkivfoto: Søren Sliwa

23-årige Kasper Asgreen skal være med til at levere et topresultat, når det danske herrelandshold i august er med til EM i landevejscykling.

Kolding: Vinden blæser den rigtige vej for det 23-årige ryttertalent, Kasper Asgreen, der til daglig sætter sig på cyklen for storholdet Quick-Step.

Og hvis ikke på landevejen, så karrieremæssigt.

Kasper Asgreen er nemlig blevet udtaget til herrelandsholdet i forbindelse med EM i landevejscykling, og han har store forventinger til sig selv og holdets resultater.

- Jeg forventer helt sikkert, at vi kan køre med om sejren. Nu har vi jo også lige set Magnus Cort tage en sejr i Tour de France. Så kan man også vinde til EM. Jeg ved ikke, hvad min egen rolle bliver endnu. Men jeg håber selvfølgelig, at jeg kan vinde, siger han og uddyber:

- Sådan er det jo for os cyklister. Vi kører altid for at vinde. Og selvom jeg nok skal køre for at hjælpe Magnus Cort eller Mads Pedersen, så vil jeg gribe chancen for at køre efter sejren selv, hvis jeg får muligheden. Helt realistisk set har de andre dog unægtelig en større chance for at vinde.

Annonce

Kasper Asgreen

Kasper Asgreen blev student fra Kolding Gymnasium i 2014.Kasper Asgreen begyndte at cykle som 14-årig i Kolding Bicycle Club.Han er fuldtidsprofessionel cykelrytter og kører for det belgiske storhold Quick-Step.I 2018 er han blevet nummer to i et kroatisk etapeløb, hvor han også vandt en etape.

Ingen ferie

Kasper Asgreen har tidligere kørt for blandt andet U23-landsholdet, men det er første gang, han er udtaget til elitelandsholdet.

- Jeg er rigtig glad for at være blevet udtaget, og jeg glæder mig meget. Det bliver fedt, siger han.

Kasper Asgreen bor i Aalborg, men mandag opholder han sig i Kolding, hvor han er opvokset. I de seneste dage har han været på træningslejr i Italien med Quick-Step. Resten af ugen går turen både til Spanien og Belgien. Blandt andet skal den 23-årige rytter køre Vallonien Rundt i det belgiske.

- Ferie kan jeg jo ikke holde nu. Men det kommer, når vi når uden for sæsonen, siger Kasper Asgreen.

EM i landevejscykling foregår i Glasgow i Skotland. Den 8. august køres enkeltstarten, mens linjeløbet køres den 12. august.

Kasper Asgreen skal køre med i linjeløbet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce