Annonce
Sport

Kasper Hjulmand fik svar på, hvem der har langt til VM og ellers var der var fløjtet for spin i auditoriet på Hampden Park

Simon Kjær og Andreas Christensen sagde efter kampen mod skotterne farvel for 2021. De kunne begge være deres indsats bekendt på en skidt dansk aften i Glasgow. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Steve Clarke var en glad mand. Skotternes manager udtrykte stolthed over at være blevet rost af den danske landstræner Kasper Hjulmand i det store auditorium på Hampden Park, der også er en del grader mere checket end Parken hjemme i kongens og dronningens København.

Clarke havde set sit hold udvikle sig endnu mere siden sommerens EM-slutrunde, der var den første af slagsen for de brave folk fra landet med Loch Lomond og den usynlige søslange.

Forinden havde Kasper Hjulmand erkendt, at optakten til kampen havde været turbulent. Når en træner siger, at han har fået en del svar efter en kamp, så kan det oversættes med efter et 'klart' tomåls-nederlag, at der var spillere, der ganske enkelt ikke bestod. Så langt fra.

Annonce

Men alt andet lige er det jo også en del nemmere at komme ind på et sammenspillet hold og så være den eneste, der er ny på holdet. Jens Jønsson, Rasmus Nissen Kristensen, Mikael Uhre og til dels Jacob Bruun Larsen og Andreas Cornelius har jo ikke just har hørt til de topprioriterede på det danske landshold.

Især centralt på banen og fremme lignede de rød-hvide jo ikke succesholdet fra sommerens EM-slutrunde.

Jens Jønsson klagede allerede i pausen over, at han havde ondt i hele kroppen og virkede skuffet, da han gik ud og havde misset en gylden chance for at få landstræneren til at spærre øjnene op.

Leif Rasmussen, sportsredaktør

Helt ærligt. Uden de hårdtarbejdende Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney og Yussuf Poulsen har Danmark jo blot et ganske ordinært hold uden VM-kvaliteter.

Spinneriet mellem de to landstrænere var helt forudsigeligt.

Kasper Hjulmand sagde, at der var 20 spillere, som ikke var til disposition ud af hans store indre bruttotrup på 50 spillere.

- Man kunne se i dag, hvor fint et spil fodbold er. Relationer betyder bare så meget. Det var svært at se den intensitet i spiller, som vi normalt har. Især i første halvleg, sagde Kasper Hjulmand.

Steve Clarke sagde henkastet i en bisætning, at danskerne havde et stærkt hold, selv om "de havde et eller to afbud. Vi havde fire-fem stykker".

Sådan er der så meget.

Det er et godt gæt, at kampen var blevet mere lige, hvis Danmark kunne have spillet med den normale midtbane og med Kasper Dolberg, Martin Braithwaite og Mikkel Damsgaard - for slet ikke at tale om Christian Eriksen i sin gamle forfatning.

Landskampsåret sluttede paradoksalt nok i en giga-fest for modstanderen Skotland, der nu har hjemmekamp i playoff-semifinalerne, hvortil der trækkes lod i slutningen af november og som først skal spilles over en kamp i marts. Når skotterne videre, er der endnu en playoff-finale, der afgør alt for tre europæiske hold.

Danskerne havde mandag aften været sammen i 76 dage siden før EM-slutrunden, og det var derfor de positive vibrationer stadig var fremherskende trods nederlaget.

Skotterne var også stærkere end sidst i Parken, mente Kasper Hjulmand.

Det er et godt gæt, at kampen var blevet mere lige, hvis Danmark kunne have spillet med den normale midtbane og med Kasper Dolberg, Martin Braithwaite og Mikkel Damsgaard - for slet ikke at tale om Christian Eriksen i sin gamle forfatning.

Danmark slutter det bemærkelsesværdige år med 13 sejre, en uafgjort og fire nederlag.

- Og helt ærligt. Den her kamp vil jeg ikke tænke meget længe over. Den går direkte i glemmebogen, sagde Andreas Christensen, der vanen tro var en af dem, der kunne være sin indsats bekendt.

Nu venter der ikke mindre end fire måneders kamppause og et år til den VM-slutrunde, som danskerne for længst er kvalificeret til.  Danmark havner med 99 procents sikkerhed i andet lag, fordi det kræver mange mærkværdigheder at nå op på verdensranglistens syv øverste pladser fra en tiendeplads.

Kasper Hjulmand ved dårligt, hvad han selv skal lave frem til marts ud over at kigge på hotelforhold i Qatar og træningslejre og testmodstandere i marts.

















Annonce
EfB For abonnenter

EfB-karakterer: Wolfe var bedst uden at være god

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Rotterne kommer på uønsket visit i private boliger: Anmeldelser fra borgerne steget voldsomt

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

KIF Kolding

En sejr mod TMS Ringsted kan rykke KIF Kolding tre pladser op i tabellen: Holdene ligger tæt omkring nedrykningsstregen

Aabenraa

Efter katastrofevalg for DF: Ida har vippet Arne af pinden

Skal man absolut fyre krudt af, bør det begrænses til mellem klokken 24 og 01 nytårsaften. Bum!

Haderslev

Bedste skruer op for julehyggen: Spis en hotdog med mundbind og den er gratis

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Sydjylland

I aften går det løs: Politiet klar med kæmpe julerazzia

Annonce