Annonce
112

Kassedame blev taget ved næsen: Tyv snød sig til 500 kroner

Politiet er på udkig efter to butikstyve, der har været på spil i Aabenraa. Arkivfoto: Michael Bager
Føtex havde onsdag besøg af en udspekuleret tricktyv.
Annonce

Aabenraa: En mandlig tricktyv havde onsdag udset sig Føtex på Madevej i Aabenraa til en kriminel handling.

Da manden skulle betale for sine varer ved kassen, var det med en 1000-kroneseddel. Han får en 500-kroneseddel tilbage, som han skynder sig at putte i lommen. Han siger så til kassedamen, at han ikke har modtaget sine returpenge, og det lykkes ham at få 500 kroner mere.

Politiet kan efterfølgende på videooptagelser tydeligt se, at manden putter den første 500-kroneseddel i lommen, og derfor vil ordensmagten gerne have fat i ham.

Han beskrives som værende mellem 45 og 50 år, kraftig af bygning, skaldet, og så talte han dansk.

Hos Profil Optik i gågaden i Aabenraa var der onsdag også problemer med en butikstyv. Her stjal en mand fire til fem brillestel. Tyven beskrives som værende omkring 40 år, kraftig af bygning, korthåret, dansktalende, og så var han iført en kasket og bar briller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt For abonnenter

Efter brutalt corona-knæk blomstrer turistbranchen igen: Udlejere jubler over reddet og forlænget højsæson

Esbjerg

Hverdagen

Annonce