x
Annonce
Erhverv

Kassen er lukket i: Herretøjsbutik i gågaden lukker

Marcus på hjørnet af Danmarksgade og Vendersgade er lukket. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Marcus, der er beliggende på hjørnet af Danmarksgade og Vendersgade, lukker. Det oplyser butikken i et opslag sin Facebookside.

Fredericia: "Kære verdens bedste kunder. Det er med blødende hjerte at dette opslag må skrives."

Sådan indleder herretøjsbutikken Marcus' lokale butik på hjørnet af Danmarksgade og Vendersgade et opslag på Facebook. Her beskrives det, at den "økonomiske livline har lukket kassen, og den fortsatte drift af Marcus Fredericia er derfor ikke mulig".

Ifølge opslaget bliver nøglerne overdraget til kuratoren senere tirsdag.

"Det er på alle måder en trist situation, og vi beklager de gener og ulemper det giver - ikke mindst over for alle de konfirmander som har tilmeldt sig vores arrangementer. Vi vil så vidt, det er muligt, forsøge at kontakte alle personligt, men du er mere end velkommen til at sprede det triste budskab. Vores tanker går dog i højeste grad til det personale, som har kæmpet så hårdt og flot for at undgå denne situation. Personale som fra den ene dag til den anden mister, hvad der har været deres liv og hverdag til og med i går. Vi ønsker dem held og lykke og alt det bedste i fremtiden," skriver herretøjsbutikken.

I butikkens indgang er der hængt en seddel op med teksten: "Butikken er lukket. Gavekort og tilgodesedler kan benyttes i alle andre Marcus-butikken. Den nærmeste er beliggende i Kolding Storcenter."

Den nuværende Marcus-butik i Fredericia åbnede 31. august 2018. Dengang var det tredje gang, at kæden åbnede en butik i Fredericia.

Foruden lukningen i Fredericia lukker tøjkæden sin butik i Odense. På landsplan er der fortsat 18 butikker tilbage, hvoraf det kun er butikken i Ballerup Storcenter, der er beliggende uden for Jylland.

Det er ikke lykkedes at få en opfølgende kommentar fra butikschef, Peter Eriksen.

Opdateres...

Ved butiksindgangen hænger denne seddel. Foto: Gustav Roesbjerg Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce