Annonce
Sønderborg

Dramatisk årsmøde i skytteforening: Formand blev kuppet

Jimmy Illner i sit rette element som banekommandør ved skoleskydning i Humlehøjhallens skydelokale. Foto: Ludvig Dittmann
Generalforsamlingen i Sønderborg Skyttekreds blev dramatisk, da formanden Lars Rimer siden 2013 blev kuppet og nu er helt ude af Skyttekredsens arbejde.
Annonce

Sønderborg: Violinist Lars Rimer (62 år) fra Sønderjyllands Symfoniorkester vil ikke lige med det samme glemme onsdag den 19. februar 2020. Han skal ikke mere spille førsteviolin i Sønderborg Skyttekreds.

Han mødte op som formand ved Sønderborg Skyttekreds' generalforsamling i klubhuset på Skydebanevej. En time efter forlod han midt i generalforsamlingen klubhuset væltet som formand af kasserer Jimmy Illner (48 år).

Klubhuset var for første gang i mange år pakket med medlemmer - især seniorskytter - som om nogen vidste, at der var noget i gære. Og det var der så.

Da det kom til valg af formand, meddelte Lars Rimer, der afløste Jan B. Sørensen i 2013, at han var villig til genvalg, men samtidig rejste kasserer Jimmy Illner sig op. Han ville gerne opstille som modkandidat. Flere af medlemmerne var direkte chokeret over, hvad der nu var ved at ske.

Ved valget var der 42 stemmeberettigede - Jimmy Illner fik 35 stemmer, Lars Rimer 5 stemmer og to stemte blank.

- Det er dybt illoyalt, sagde en rystet Lars Rimer. Inden valget havde Jimmy Illner stillet forslag om ændring af skyttekredsens vedtægter til mere gennemsigtige vedtægter, men det viste sig, at formand og kasserer på forhånd ikke var enige i ordlyden i enkelte paragraffer. Vedtægterne blev vedtaget med et enkelt ændringsforslag.

Inden Lars Rimer forlod generalforsamlingen nåede han at sige, at han som frivillig leder havde brugt oceaner af tid på at udvikle skyttekredsen og masser af timer bag kulisserne med skrivebords- og computerarbejde uden at have fået kredit for det.

Valg på generalforsamlingen

Sønderborg Skyttekreds har nu fået en bestyrelse på syv medlemmer.

Det er formand Jimmy Illner, Jacob Lund, Flemming Ludvigsen, Flemming Fangel, Hans Hansen, Wencke Illner og Oliver Illner.

Der var genvalg til suppleant er Svend Rønnow, revisorerne Erik Thomsen og Ole Binderup og fanebærer Henrik Autzen.

Annonce

Største medlemstal

Han kunne i sin sidste beretning fortælle, at Sønderborg Skyttekreds har det største medlemstal i nyere tid. Der er nu 216 medlemmer mod 198 året før. Af de 216 medlemmer er der ikke færre end 49 børneskytter og et halvt hundrede aktive seniorskytter.

Lars Rimer noterede også, at Skyttekredsen har været i dialog med Sønderborg Kommune om elektronisk markering i Humlehøjhallens 20 skydebaner (15 meter baner), men det er foreløbig ikke kommet noget positivt ud af.

Ved de øvrige valg til bestyrelsen stod medlemmerne nærmest i kø for at blive valgt ind. Og for første gang i mange år har Skyttekredsen nu en bestyrelse på syv medlemmer. Det spektakulære er, at den nye formand har selskab i bestyrelsen af sin kone, Wencke Illner, og sønnen Oliver Illner på 18 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce