Annonce
Nordtyskland

Katastrofalt ringe service kan udløse nye bøder til jernbane

På mødet deltog knap 300 frustrerede borgere. En mente ifølge sit medbragte skilt, at mødet var en ren alibiforanstaltning, fordi de ansvarlige reelt er ligeglade med pendlerne. Foto: Dorthe Arendt.

NIEBÜLL: Togforbindelsen mellem Sild og Fastlandet har tidligere været en katastrofe med forsinkelser, aflyste afgang og udslidt materiel. Sidste år udløste det ti måneder med sanktioner til de tyske statsbaner fra den slesvig-holstenske delstat. I alt blev regningen på 3,8 millioner euro.

Og efter en kort periode med forbedringer er den så gal igen. I de første uger af oktober var kun mellem 57,4 og 66 procent af afgangene rettidige. Derfor overvejer den slesvig-holstenske trafikminister, Bernd Buchholz, nu atter at straffe banen økonomisk. Det skriver nyhedsbureauet DPA.

Knap 300 vrede borgere deltog tirsdag aften i et møde med ministeren, banen og repræsentanter for interesseorganisationer i Niebüll i Nordfrisland. De fremmødte borgere kunne berette om forsinkelser, aflysninger, defekte togdøre og toiletter, der ikke kan bruges, fortæller avisen Nordfriesland Tageblatt.

På mødet lovede trafikminister Bernd Buchholz at arbejde for, at der inden 2025 vil være to spor på forbindelsen mellem Sild og fastlandet.

Jernbaneforbindelsen er en vital del af den lokale infrastruktur. Astronomiske ejendomspriser på Sild betyder, at nærmest ingen almindelige arbejdstagere har råd til at bo på øen. I stedet må de pågældende pendle fra fastlandet. Her er jernbanen reelt den eneste mulighed. Alternativet er den lange omvej til Rømø og derefter færgeturen fra Havneby til List på Sild – en løsning der ikke i praksis kan anvendes.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce