Annonce
Kolding

KB-formand efter nej til støtte: Jeg er skuffet over nogle arbejderpartier

Carsten Grubach er både lettet og taknemmelig over udsigten til et kommunalt tilskud på 200.000 kroner - men han er også skuffet over, at S og SF ikke vil bakke mere op om Kolding Boldklub. Arkivfoto: Jonas Brønd Nielsen.
KB-formand Carsten Grubach er skuffet over, at de traditionelle arbejderpartier i Kolding Byråd ikke bakker mere op om Kolding Boldklub. - Jeg forstår det ikke, siger han, efter at KB's ønske om 400.000 kroners støtte til afvikling af gæld er blevet afvist.

Kolding: Der er både glæde og skuffelse hos KB-formand Carsten Grubach, efter at et stort flertal i fritids- og idrætsudvalget har afvist et forslag fra Dansk Folkepartis Søren Rasmussen om at hjælpe KB helt fri af en tyngende gæld på 400.000 kroner.

Både Venstre, SF og Socialdemokratiet sagde tirsdag nej til at bevilge det fulde beløb. Nu tyder alt i stedet på, at KB må nøjes med 200.000 kroner, og at klubben selv må skaffe resten af det skyldige beløb til Gældsstyrelsen.

Carsten Grubach fastslår, at han er lettet over, at den kommunale støtte betyder, at KB kan afværge en truende konkurs.

- Jeg er også glad og taknemmelig for, at kommunen støtter os. Det viser, at politikerne tror på vores projekt. Men jeg er skuffet over, at nogle arbejderpartier ikke bakker mere op om KB, som er en arbejderklub, der laver et stort socialt arbejde i sydbyen, lyder det fra Carsten Grubach, der blev KB-formand sidste år med det erklærede formål at rydde op i KB's økonomiske morads.

Annonce
Det er den forrige ledelse i KB, der har klokket i det, og medlemmerne skal ikke bøde for, hvad der er sket i fortiden.

Carsten Grubach, formand for Kolding Boldklub

Fortroligt

SF og S har efterlyst, at KB selv bidrager til en redningsplan for at få gælden på de 400.000 kroner ud af verden, hvad siger du til det?

- Jeg siger, at jeg er skuffet over, at det lige netop er dem, der gør det. Det kan jeg ikke forstå. KB bidrager til Kolding Kommune ved at gøre et stort socialt arbejde. Det er den forrige ledelse i KB, der har klokket i det, og medlemmerne skal ikke bøde for, hvad der er sket i fortiden. Så hvis det står til mig, kommer vi ikke til at hæve kontingenterne.

Hvordan mener du så, at KB skal skaffe sig af med den sidste del af gælden?

- Jeg tror måske nok, vi kan skaffe noget sponsorstøtte, og måske kan vi også skaffe nogle penge via events, det kan jeg ikke sige endnu.

Hvordan var du bibragt den opfattelse, at Kolding Kommune ville komme med alle 400.000 kroner, sådan som du har givet udtryk for i KB's nyhedsbreve?

- Det er fortroligt, hvem der har talt med hvem. Men det var min opfattelse, at det nok kunne lade sig gøre. Det kunne det så ikke, konstaterer Carsten Grubach.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce