Annonce
Sønderborg

Kegnæs Fyr er åbnet for de nysgerrige

På vej til toppen passerer man den gamle lampe, der var blevet fint pudset op til dagen. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Sønderborg Kommune og beboerne på Kegnæs indviede fredag eftermiddag et nyrenoveret fyrtårn. Her er udstillinger på alle etager og udsigt 360 grader rundt.

Kegnæs: Holder man af udsigter, kan man nu året rundt komme op i Kegnæs fyr. Her kan man studere fyrets første lamper og se gamle søkort over farvandene omkring Kegnæs. Men man kan også gå en tur på den lille rundgang i det høje og nyde synet af Kegnæs, Drejet og Sydals.

Omkring 100 beboere på Kegnæs fejrede fredag eftermiddag, at fyrtårnet er blevet renoveret både udvendigt og indvendigt. Med adskillige taler og sang:

- Fyret er vores varemærke. Der kommer 50.000-100.000 turister til Kegnæs om året. Det har en kæmpe betydning, at de nu kan komme op i fyret, mener Anette Hartvig, formand for Kegnæs Ø-gruppe.

Fire år har det taget, siden en arbejdsgruppe under ø-gruppen henvendte sig til Sønderborg Kommune med ønsket om, at fyret blev åbnet, til aftaler kom i stand og fyret blev renoveret. Forhenværende fyrmester gennem 23 år, Niels Peter Junker, klippede det røde bånd.

Han har stadig tilsyn med fyrets lamper, men vil nu kunne møde andre på vej op og ned ad trapperne.

Når de besøgende er blevet mættet af udsigten, kan de på fyrets fire etager dels finde turistbrochurer og foldere om seværdigheder i omegnen, dels se små skiftende udstillinger, som Lokalhistoriske Arkiv på Kegnæs står for. På anden etage handler det i øjeblikket om Jørgen Hansen, arkivleder Kaj Woelkes bedstefar, der var 24 år, da første verdenskrig brød ud. To gange stak af fra krigen og var så heldig, at han også overlevede.

Er man mere til søfart, fortæller gamle kort om farvandene omkring Kegnæs, lige som man kan læse om fyrets historie.

- Med tiden tænker vi, at der også er plads til f. eks udstilling af malerier eller andet, fortæller Anette Hartvig.

Se flere foto på jv.dk

Annonce

Kegnæs Fyr

Det første fyr blev bygget i 1845 som lanterner oven på fyrmesterboligen, der i 1896 blev erstattet af det nuværende 18 meter høje fyrtårn.

Fyret er åbent for besøgende fra kl. 8-19 i sommerhalvåret, og fra kl. 10-16 om vinteren. I tåge og uvejr lukkes fyret.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce