Annonce
Debat

Kejserens nye klæder 2.0

Marije Jacobsen, landmand, mor og formand for landsforeningen autisme kreds sydvest mener ikke, at alle ansatte i Jacobi Skolens autismetilbud har autismeuddannelsen. Genrefoto

Læserbrev: Da min søn for 12 år siden fik autismediagnosen, blev vores kampe med at få dagligdagen til at fungere udvidet med en ny faktor. Nemlig kampen med kommunen for at få den fornødne hjælp og støtte til vores søn.

Nogle af jer har sikkert set TV2-programmet ’Smertensbørn’, der skildrer mange børn og forældres hverdag, og det var også vores i mange år.

Først efter et påbud fra Ankestyrelsen har Varde Kommune for to år siden oprettet et skoletilbud til autister. Desværre kan ikke engang det barn, som tilbuddet er lavet til, indgå i det tilbud.

Uddrag fra debatindlægget

Visitationsudvalget fortalte mig dengang, at der arbejdes på at lave et specialtilbud til autister. Det er 12 år siden.

Annonce

Først efter et påbud fra Ankestyrelsen har Varde Kommune for to år siden oprettet et skoletilbud til autister. Desværre kan ikke engang det barn, som tilbuddet er lavet til, indgå i det tilbud.

Marije Jacobsen, landmand, mor og formand for landsforeningen autisme, kreds sydvest, Fåborgvej 93, 6818 Årre. Arkivfoto: Yvonn Tittel

Den nye Sct. Jacobi skole- og dagtilbud er et almindeligt skoletilbud, hvor børnene kun kan gå, hvis de er visiteret til det. Skolen er altså en almindelig folkeskole, som skal tilbyde undervisning på baggrund af specialundervisningsbekendtgørelsen.

Desværre indebærer det ikke, at de personer, der for eksempel skal undervise børnene med autisme, skal have autismeviden. Fakta i dag er, at ikke alle ansatte i skolens autismetilbud har autismeuddannelsen. Er det godt nok? Nej! Skal vi ændre på det, så alle børn i Varde Kommune kan blive så dygtige og livsduelige, som de kan? Ja!

Ny viden skaber en skole, hvor livsduelighed og læring for livet er i fokus

Marie Kring, skoleleder, Jacobi Skole, svarer:

På Sct. Jacobi Skole er der altid en høj prioritering af efteruddannelse og specialisering. Vi vægter en kontinuerlig dygtiggørelse af medarbejderne på alle specialpædagogiske områder, herunder også indenfor autismeområdet.

Skolen har blandt andet oprettet et Kompetencecenter, hvilket er et koncept med fokus på vidensdeling og kollegial undervisning. Kompetencecentret består af medarbejdere, som har særlige efteruddannelser inden for det specialpædagogiske område. Hovedformålet er, at viden bliver udbredt internt gennem workshops, oplæg og kurser.

Marie Kring, skoleleder på Jacobi Skole. Privatfoto

Skolen har også oprettet et særligt A-spor for elever med autisme. Det er en skærmet afdeling i de nærliggende skolehuse, der fungerer som en ”skole i skolen”. I A-sporet er personalet specialiseret indenfor autismespektrumforstyrrelser og dækker selv hele fagrækken, så eleverne kun møder kendte voksne. Visionen har været at skabe en kendt struktur og et trygt læringsmiljø med nænsomme overgange og en rød tråd gennem hele barnets skoleforløb.

Det er en kendsgerning, at der ikke eksisterer en decideret autismelærer- eller autismepædagoguddannelse, og derfor har vi kontinuerligt medarbejdere på aktuelle efteruddannelser og kurser, blandt andet autismepilotuddannelsen, Sikon konferencer, specialpædagogisk diplomuddannelse og vejlederuddannelser.

For at dygtiggøre hele personalegruppen har skolen prioriteret, at samtlige medarbejdere deltager i en kursusrække ved Anne-Mette Sohn Jensen, som er cand. pæd. i pædagogisk psykologi. Gennem dette kursusforløb undervises personalet indenfor mentalisering og low arousal strategier, hvilket er relevant i forhold til alle skolens børnegrupper.

På Sct Jacobi Skole har vi gjort mange tiltag for at erhverve ny viden og omsætte denne viden til at skabe en skole, hvor livsduelighed og læring for livet er i fokus.

Annonce
Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Vaccinationerne er stadig vores vigtigste våben mod corona

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Trist diskoteksejer om udsigt til lukning: - Vi havde ellers lige lagt åbningstiderne ud på Facebook for resten af måneden

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Kolding

Sydøstjyllands Politi indfører nattelivszone for dømte personer i Kolding: Her må de ikke vise sig

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Debat

Hvem styrer i Tønder Kommune? Har jeg sat mit kryds rigtigt?

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Coronasmitte kan igen sende børn hjem til onlineskole

Tønder For abonnenter

Politiet kommer: Nu er lokalerne til ny nærpolitistation fundet

Kultur For abonnenter

Han overtager ansvaret for Nicolai Bio: Thomas var engang Danmarks yngste biografdirektør

Sønderborg

Socialdemokratiet har fordelt deres roller i det nye byråd

Annonce