Annonce
Esbjerg

Kend-Din-By-dagen: Gørding har lyst til at prale af sig selv

Der er lagt op til en festlig dag i Gørding, når byen 28. september holder Ken-Din-By-dag med masser af aktiviter over hele byen. Der uddeles også en ny pris på dagen. Arkivfoto: Martin Ravn
På Kend Din By-dagen liner Gørding op med så mange aktiviteter og tilbud, at man umuligt kan nå det hele. Og for første gang bliver der også uddelt en pris til en af byens ildsjæle.

Gørding: Tilbage i 00'erne havde Gørding en årlig Sognedag, som foregik henover otte-ni år.

Nu tager Lokalrådet tråden op og arrangerer en Kend Din By-dag.

- Vi har gennem et stykke tid haft fokus på at øge fællesskabsfølelsen i vores by. Vi har mange nye tilflyttere, idet Gørding er en populær bosætningsby, og vi ønsker at inddrage dem i vores foreningsliv og byliv i det hele taget. Derfor faldt valget på en dag, hvor vi virkelig kan "prale" og vise alle vores tilbud frem, forklarer Sanne Borg, formand for styregruppen bag arrangementet.

Annonce

"Á-ka-nok" prisen

I forbindelse med Kend-din-by dagen 28. september bliver uddelt en ny "Á-ka-nok" pris.

Prisen skal gå til en person, som har gjort noget særligt for Gørding og omegn, eller måske en gruppe eller forening, som gør en forskel for byens borgere.

Á-ka-nok-dommerkomitéen består af: Kristina Schultz, Henrik Vestergaard og Annette Nicolajsen.

Frem til 25. september kan man nominere kandidater ved at sende begrundelsen til formand@goerding.dk eller i postkassen hos Kristina Schultz, Rugmarken 17.

Vinderen bliver afsløret ved fællesspisningen i Gørding Idræts- og Kulturcenter som afslutning på Kend-Din-By dagen.

Prisen er en ærespris, og vinderen får overrakt et værk af den lokale keramiker Søren Rundstrøm. /exp

Jeg er begejstret

Lørdag 28. september kl. 9.45 går det løs med de fire første aktiviteter på pladsen ved Trade-Line.

Der er en gave til de første 75 familier og udlodning af et weekendophold, og Trade-Line vil vise rundt i og omkring deres nye bilvask, som snart står klar.

- Men jeg kan blive ved med at fremhæve: Gørdings længste snobrød hos spejderne, nye rentvandstanke hos vandværket, udsigten fra kirketårnet, Gørding Streetfood, byvandring, biavlere - og ikke mindst alle vores foreninger i Gørding Idræts- og Kulturcenter, hvor også et par af byens frisører står klar, lyder det fra Sanne Borg.

- Ja, jeg er selv yderst begejstret og det er fedt, at vi også kan præsentere fire lokale kunstnere i Kultursalen og forskellige musikere i løbet af dagen. I år fokuserer vi på at gøre dagen til en oplevelse for vores egne indbyggere - men hvem ved, om vi ikke også vil fortælle det mere vidt og bredt til næste år, siger Sanne Borg, der også når at nævne, at flere af Gørdings erhvervsdrivende står klar til en snak på pladsen ved "Rock på tanken", fordi der naturligvis skal spilles Gasolin sådan en dag.

A-ka-nok-prisen

Dagen slutter med fællesspisning i Gørding Idræts- og Kulturcenter, som GLIF og Kulturpapaplyen i fællesskab arrangerer.

Der kan købes billetter i Spar frem til mandag 23. september.

I løbet af aftenen uddeles den nye A' ka'nok-pris til en person, som har gjort noget godt for byen og fortjener en anerkendelse.

Og Sanne Borg har et godt råd før Kend din By-dagen:

- Man kan ikke nå se eller deltage i alle aktiviteter, så det er meningen, at man vælger det, som kunne interessere en allermest, forklarer hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce