Annonce
Sydjylland

Kend din kandidat: Anni Matthiesen vil tage stærkere hånd om børn og unge med særlige behov

Anni Matthiesen (V) vil kæmpe for, at inklusionen skal lykkes endnu bedre. Hun mener også, at man skal have den flyttet ind på ungdomsuddanelserne. Foto: Jacob Schultz
Folketingskandidat for Vejen-Billundkredsen Anni Matthiesen (V) vil have taget bedre hånd om børn og unge med særlige behov. Det skal ske ved at gøre inklusionen endnu bedre og flytte den ind på ungdomsuddannelserne, mener hun.

Inklusion: Der skal et øget fokus på børn og unge med særlige behov, det mener Venstres folketingskandidat Anni Matthiesen, som har inklusionsbørn som en af sine største mærkesager. Inklusionsbørn er de børn med særlige behov, som siden folkeskolereformen er blevet inkluderet i almindelige folkeskoleklasse i stedet for specialklasser. Ifølge Anni Matthiesen er det ikke lykkedes lige godt alle steder at inkludere børnene, men det skal de nu, mener hun.

For Anni Matthiesen er opgaven forholdsvis simpel, selvom hun erkender, at der skal midler og flere hænder til for at løse opgaven.

- Børn med særlige behov skal kunne blive i folkeskolen. Men det kræver, at vi gør endnu mere for, at de kommer til at trives, siger Anni Matthiesen, der er 55 år og mor til tre drenge.

Hun går ind for, at man fastholder inklusionen, fordi man ikke skal tilbage til tider, hvor børn med særlige behov blev undervist uden for folkeskolen og derfor stod uden for fællesskabet.

Anni Matthiesen har været i kontakt med både Dansk Handicap Forbund og Landsforeningen Autisme og talt med dem om, hvad det er, de anbefaler, som kan gøres bedre i det enkelte klasselokale.

- Jeg hører, at muligheden for at kunne bede om fem minutters pause ved hjælp af et pausekort kan gøre en stor forskel, siger hun.

Hun har hørt fra foreningerne, at små rum i klasselokalet, en madras på gulvet eller det før omtalte pausekort er afgørende, når inklusionsbørnene føler sig urolige og har brug for ro i hovedet. Pausekortet fungerer i klasseværelset, som et kort den enkelte kan aflevere til læreren, når der er brug for en pause. Sådan fungerer det ikke alle steder i dag, og Anni Matthiesen ønsker, at det skal udbredes til så mange klasser som muligt.

Ifølge Anni Matthiesen er det ikke et spørgsmål om mange midler, men et spørgsmål om indretning af de enkelte klasselokaler, for at kunne skabe ro og struktur med forholdsvis få værktøjer.

Annonce

Anni Matthiesen

Anni Matthiesen er 55 år, medlem af Folketinget og Venstres ordfører for børn og undervisning og naturordfører.

Hun er mor til tre drenge og bor i Krogager uden for Grindsted.

Anni Matthisen blev første gang valgt ind i Folketinget i 2011 og er opstillet i Sydjyllands Storkreds. Hun har været kandidat for Vejenkredsen siden 2007. Senere er kredsene blevet lagt sammen, og derfor er hun nu kandidat i Vejen-Billundkredsen.

Ordførerskaber: Anni Matthiesen har fire ordførerskaber. Her er hun Venstres børneordfører, ungdomsuddannelsesordfører, undervisningsordfører og naturordfører.

Ved forrige folketingsvalg i 2015 fik hun 8197 personlige stemmer, hvilket er en del mere end i 2011, hvor hun fik 7017 personlige stemmer.

Gælder også for unge

Inklusionen skal ikke kun blive bedre i folkeskolen, mener Anni Matthiesen, der ønsker, at den også rykker ind på ungdomsuddannelserne.

- Hvis de her unge mennesker bare gik i lidt mindre klasser på et gymnasium, ville de kunne klare at bestå en studentereksamen og endda senere komme i arbejde, forklarer Anni Matthiesen.

Hun mener, at det er uhensigtsmæssigt ikke at hjælpe de unge på ungdomsuddannelserne.

- Enten havner de her unge på offentlig forsørgelse, fordi de ikke får en ungdomsuddannelse eller kommer i arbejde. Hvis vi afsætter flere midler til det nu og giver de unge en håndsrækning, så kan de på den lange bane forsørge sig selv, siger hun.

Styrkelse af uddannelser

Anni Matthiesen vil have lavet en ny taxameterreform. Det vil hun, fordi tilskuddet til ungdomsuddannelserne i Jylland mange steder er lavt, fordi der er færre unge i yderområderne. Taxametersystemet er navnet på det system, som fordeler tilskud til uddannelserne, som får tilskud efter hvor mange elever, de har.

- Jeg har gennem de seneste år hørt fra flere uddannelsesinstitutioner, at de ikke kan få tingene til at løbe rundt, sådan som taxametersystemet ser ud i dag, fortæller Anni Matthiesen. Hun frygter, at man i fremtiden vil opleve lukninger og færre unge på ungdomsuddannelserne, fordi de får for langt til skole og dermed fravælger uddannelsen helt.

- Vi er nødt til at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud, så de her uddannelser kan overleve også i yderområderne, siger Venstre-kvinden. Hun mener, at det gøres bedst ved at hæve grundtilskuddet i yderområderne.

Der skal luges ud i reglerne

Anni Matthiesen mener også, at der bliver registreret og dokumenteret for meget rundt omkring, og det kan gøres lettere. Ifølge hende gælder det alle steder lige fra erhvervslivet til folkeskolerne, hvor lærerne udfylder flere elevplaner for den enkelte elev, elevplaner, som kunne reduceres til en enkelt plan per elev. Det er man nu ved at gøre op med.

Derfor mener Anni Matthiesen, at der skal luges ud og ryddes op i bureaukratiet, så systemet generelt bliver mere smidigt.

- Hver gang man laver nye krav til registreringer, bør man lige luge ud for, om der er gamle krav til registrering, som så kan fjernes. På den måde vokser havet af registrerings- og dokumentationskrav ikke, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce