Annonce
Sydjylland

Kend din kandidat: Henrik Dahl håber på genvalg trods dårlige meningsmålinger og skærmydseler i baglandet

Henrik Dahl stiller op for Liberal Alliance til folketingsvalget. Han håber at komme i folketinget, selvom han er nummer to på partiets stemmeseddel. Arkivfoto.
Siden 2015 har Henrik Dahl siddet i folketinget for Liberal Alliance. I perioden har han lært meget, og selvom der er nedgang i meningsmålingerne , håber han, at vælgerne vil give ham fire år mere.

Valgkamp: Ved folketingsvalget i 2015 opnåede Henrik Dahl 2902 stemmer i Sydjyllands Storkreds, hvilket gjorde ham til Liberal Alliances næststørste stemmesluger. Derfor havde mange nok forventet, at han ville overtage posten som partiets spidskandidat ved det kommende folketingsvalg, efter Mette Bock har valgt at stille op til europaparlamentsvalget. Sådan gik det dog ikke. I oktober 2018 måtte han se sig slået af Steen Holm Iversen efter en afstemning internt i partiet.

- Jeg kan godt være ærlig og sige, at der har været skærmydseler i vores bagland. Jeg læser det som, at der har været nogle spændinger og skærmydseler i baglandet mellem det, jeg kalder for Christiansborglinjen, og den linje, der går ind for, at vi fører vores selvstændige politik. Der er jeg bare bundet til Christiansborglinjen, fordi vi er i en koalitionsregering, siger Henrik Dahl.

Der har også været kritik fremme om, at Henrik Dahl har befundet sig for meget i København i valgperioden.

- Jeg så godt kritikken, men det er jo for at passe mit arbejde. Hvis jeg gik rundt i Ribe, hvor jeg bor, fem dage om ugen, så ville jeg med rette kunne kritiseres for ikke at passe mit arbejde, siger han.

Annonce
Henrik Dahl er 59 år og bor i Ribe.

Han er kandidat for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds.

Regeringssamarbejde har kostet

I meningsmålingerne står Liberal Alliance til at gå tilbage i forhold til folketingsvalget i 2015. Det mener Henrik Dahl skyldes, at det slider på et mindre parti at være i regeringen.

- Vi gik 50 procent frem ved seneste folketingsvalg, så vi var nærmest dømt til at gå tilbage. Ud over det, så koster det noget at være med i regeringen som et mindre parti, fordi man er nødt til at indgå kompromisser, når man har ansvaret. Det kan jeg se, at nogle er skuffede over på Facebook, men jeg har samvittigheden i orden, for jeg synes, vi trækker i den rigtige retning, siger han.

Flere LA-aftryk

Selvom partiet har fået kritik for at indgå flere kompromisser i regeringssamarbejdet, så mener Henrik Dahl også, at partiet har fået sat flere markante ting igennem.

- Gymnasiereformen synes jeg blev rigtig god, og der har vi sat flere markante fingeraftryk, siger han.

Blandt andet er det nu blevet sværere at komme ind på gymnasiet. Ligesom at gymnasiet i højere grad end tidligere er blevet en fødekæde for de videregående uddannelser.

- Det betyder, at de videregående uddannelser skal aflægge rapport til Undervisningsministeriet om kvaliteten af de studerende. Det gør det nemmere at rette op på, hvis der er problemer, og det har faktisk været min personlige idé, så det er jeg rigtig glad for, siger han.

Henrik Dahl er også godt tilfreds med, at det er blevet nemmere for folkeskoleelever at komme på gymnasiet, hvis man har over 6 i gennemsnit i folkeskolen.

- Der er markant større chance for at gennemføre en gymnasieuddannelse, hvis man har over 6 i snit, og det betyder, at der ikke er tvivl om, at man så egner sig til gymnasiet. Derfor har de elever nu et retskrav om, at de kan komme på gymnasiet. Det har fjernet en masse bureaukrati, siger han.

Gået ind i lokale sager

Som folketingsmedlem skal varetage hele landets interesser, men Henrik Dahl er også gået ind i lokale sager og har blandt andet kæmpet for, at zeppelineranlægget i Tønder skulle bevares. Det skal være med til at gøre hele regionen endnu mere interessant, end den er i dag.

- Det har været fedt at se, hvordan stemningen er vendt, og vi har taget nogle skridt til at lave et oplevelsescenter om første verdenskrig. Her har jeg sammen med andre været med til at lægge et politisk pres og formidle kontakt mellem Jyllands-Postens Fond og Tønder Kommune, siger han.

Til kamp for friskolerne

Ud over de lokale mærkesager, så vil Henrik Dahl også kæmpe for, at det fortsat er muligt at vælge at gå på friskole.

- I Tønder Kommune går over en fjerdedel af eleverne på friskole. Derfor er det meget vigtigt at opretholde det tilbud for folk. Socialdemokratiet har tænkt sig at beskære friskolerne og indføre, at der maksimalt er 10 procent, der må gå på friskole. Så er det, jeg spørger, hvem skal ikke have lov at gå der, lyder det fra kandidaten.

Lange, men lærerige arbejdsdage

I 2016 valgte Liberal Alliance at gå med i regeringssamarbejdet, hvilket for Henrik Dahl betød, at der kom væsentligt mere arbejde.

- Vi gik fra at være 13 til 8 personer til vores møder fra den ene dag til den anden. Det betød, at arbejdsdagene blev endnu længere, men det betyder ikke noget, for det har været et meget meningsfyldt arbejde, siger han.

Ud over lange arbejdsdage, så har det også været fire år, som har været meget lærerige for Henrik Dahl.

- Jeg fik at vide af Simon Emil Ammitzbøll Bille, at det tog en valgperiode at lære at sidde i folketinget. Det troede jeg ikke gjaldt for mig, men det har været sandt. Det er meget komplekst, og jeg håber, at jeg får mulighed for at bruge alt det, jeg har lært i en valgperiode mere, lyder det fra Henrik Dahl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce