Annonce
Sydjylland

Kend din kandidat: Marie Krarup vil sende udlændinge hjem

Marie Krarup (DF) har en stram udlændingepolitik som en af sine største mærkesager. Hun mener, at alle udlændinge uden dansk statsborgerskab bør sendes hjem hurtigst muligt. Arkivfoto: Martin Stampe
Marie Krarup er meget klar i spyttet, når det kommer til den største af hendes mærkesager: Udlændinge uden dansk statsborgerskab skal sendes ud af Danmark.

Kandidat: Udlændinge uden dansk statsborgerskal skal sendes ud af Danmark. Det mener Dansk Folkepartis integration- og gymnasieordfører Marie Krarup, der er opstillet i Sydjyllands Storkreds.

- Vi har set, at hovedparten af muslimerne, der kommer til Danmark, ikke ønsker at blive assimilerede til at blive danskere. Derfor skal vi have stoppet enhver indvandring fra muslimske lande. Nu er vi kommet dertil, hvor vi skal sende folk hjem, siger hun.

Hun anerkender, at det ikke er alle indvandrere, som kan sendes ud af landet.

- Det er ikke alle, som kan sendes hjem, men mange kan man godt sende hjem, fordi de endnu ikke har dansk statsborgerskab. Man kan jo med jævne mellemrum undersøge om opholdsgrundlaget for folk med midlertidigt ophold fortsat er gyldigt. Derfor er der en meget stor gruppe, som man godt kan sende tilbage, siger hun.

Marie Krarup argumenterer for, at det ikke kun handler om danske interesser, når flygtninge sendes hjem til deres hjemland.

- Der er jo en mulighed for, at de kan komme tilbage og bygge videre på det, som er deres baggrund, sprog og kultur og så videre. Med syriske flygtninge vil det jo ikke tage lang tid, før vi kan begynde at sende dem tilbage. Der er jo fred i Syrien, mener hun.

Marie Krarup er godt klar over, at det ikke er alle dele af Syrien, som syriske flygtninge uden bekymring kan flytte hjem til.

- Det er svært at sige præcist, hvornår de enkelte områder vil blive erklæret for steder, som man kan blive sendt tilbage til. Men mit gæt er, at der er meget kort tid til, at Syrien bliver sådan et område.

Annonce

Marie Krarup

  • Marie Krarup er født i Ribe, 6. december 1965.
  • Hun bor i København
  • Hun er gift og mor til to voksne børn.
  • Marie Krarup har været medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti siden 15. september 2011.
  • Marie Krarup tog en klassisksproglig studentereksamen fra Ribe Katedralskole i 1984. Hun læste derefter 1. år på teologistudiet, Aarhus Universitet, fra 1984 til 1985. Begyndte i 1985 på Forsvarets Specialskole for at blive reserveofficer; sprogofficer med grunduddannelse i russisk. Samtidig med rådighedstjeneste gennemførte hun universitetsstudier og blev i 1996 cand. mag. i slavisk sprog og samfundsfag.
  • Hun har tidligere arbejdet som blandt andet fuldmægtig i Forsvarsministeriet, på den danske ambassade i Moskva og som gymnasielærer.
  • Hun er datter af tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup

De skal stadig sendes hjem

Selvom flere syriske flygtninge i Danmark nu har job og har stiftet familie, mener Marie Krarup, at man stadig kan sende dem hjem.

- Det kan man sagtens, siger Marie Krarup og fortsætter:

- Det er klart, der også er en gruppe, som man ikke kan sende hjem. De syrere, der har fået dansk statsborgerskab, de kan selvfølgelig ikke sendes ud, anerkender hun.

Hun er glad for, at der er indført strenge krav til, hvordan man får dansk statsborgerskab.

- Der er mange, som har fået dansk statsborgerskab, og mange af dem er jo også blevet danske. Men der er også nogen, som ikke er blevet danske. Dem kan vi desværre ikke sende nogen steder hen, siger hun.

Derfor mener hun også, at man i fremtiden bør være mere forsigtige med at give danske statsborgerskab.

Bevarelse af grænsekontrollen

Marie Krarup er meget positivt stillet overfor grænsekontrollen. Hun ønsker, at den skal være permanent, og at man direkte udvider den.

- Nu har den heldigvis været permanent siden februar 2016. Det skal den blive ved med at være, siger hun.

Hun mener, at grænsekontrollen har bidraget med meget godt. I hendes optik er det meget positivt, at flere grundløse asylansøgere er blevet bortvist ved grænsen, og at mange former for kriminalitet er blevet reduceret.

- Derfor skal den selvfølgelig gøres permanent, og derfor skal den også udvides, så den gælder mellem Danmark og Sverige også.

Højere uddannelses niveau

Der har været for meget fokus på trivsel og gennemførsel rundt omkring på landets uddannelsesinstitutioner, mener Marie Krarup. Nu mener hun, at fokus skal flyttes, så det er en højere faglighed, som prioriteres. Hun er tidligere gymnasielærer og har derfor oplevet pressede elever.

Hun mener, at grunden til at flere unge får stress er, at man er blevet for optagede af, hvordan de unge har det.

- Jeg tror, at en af grundene til, at de får det dårligt er, at man hele tiden spørger; hvordan har du det? I stedet for at fokusere på, at de faktisk får lært noget, siger hun og fortsætter:

- I det øjeblik, du får lov til at arbejde fagligt med ting, så er du fri for at skulle fokusere på din egen navle. Man får skabt et frirum, hvor der ikke bruges ressourcer på at være selvoptaget, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce