Annonce
Sydjylland

Kend din kandidat: Pernille Vermund vil stramme skruen over for udlændinge

Vermund mener, at en for slap udlændingepolitik har skabt et værdiskred, et pres på forsamlings- og ytringsfriheden og en økonomisk belastning, som ifølge Vermund er så horribel, at der nu må siges stop med asyl fra muslimske lande. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Der skal strammes gevaldigt op på udlændingeområdet, mener Nye Borgerliges leder, Pernille Vermund. Hun bliver ofte sammenlignet med sin konkurrent Kristian Thulesen Dahl, men går til valg på en økonomisk politik, der i den grad adskiller sig fra Dansk Folkeparti.

Portræt: Staten skal blande sig mindre, skatterne skal ned, og vigtigst af alt skal der gennemføres markante udlændingestramninger.

Sådan lyder de vigtigste mærkesager, som Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, går til valgkamp på i Syd- og Sønderjylland. En valgkamp, som i den grad blev gjort mere spændende, da Pernille Vermund for lidt over et år siden meldte ud, at hun vil stille op i Sydjyllands Storkreds.

Da hun sidste år meldte sig som direkte konkurrent til Kristian Thulesen Dahl på DF-formandens hjemmebane, var der slet ikke nogen tvivl om, at det var på udlændingeområdet, at slaget om stemmerne på højrefløjen i Syd- og Sønderjylland skal slås.

- De vigtigste er helt klart at få løst udlændingepolitikken fra bunden. At vi sikrer en udvikling, hvor problemerne år for år bliver mindre og ikke som nu større, siger Pernille Vermund.

Midlet til at "løse udlændingepolitikken fra bunden" er Vermunds meget omtalte tre ufravigelige krav: Et totalt asylstop, udlændinge skal forsøge sig selv, og kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom. Krav, der ifølge Vermund er så ufravigelige, at Nye Borgerlige ikke vil pege på en statsministerkandidat, der ikke er klar til at indfri alle krav.

Annonce

Pernille Vermund

Pernille Vermund er 43 år og bor i Snekkersten i Nordsjælland.

Hun er uddannet arkitekt og er formand for Nye Borgerlige.

Hun har tidligere været politisk aktiv hos De Konservative. Hun sad i Helsingør Byråd for Konservative fra 2009 til 2011. Hun blev i 2014 opstillet som Konservatives folketingskandidat i Helsingørkredsen og blev ved folketingsvalget det efterfølgende år førstesuppleant for folketingsmedlem Mette Abildgaard (K).

I oktober 2015 stiftede hun sammen med erhvervsmanden Peter Seier Christensen partiet Nye Borgerlige.

Hun offentliggjorde i april 2018 sin kandidatur i Sydjyllands Storkreds, hvor DF blev det største parti ved det forrige folketingsvalg.

Pernille Vermund er fraskilt, mor til tre drenge og skal lørdag 11. maj giftes med finansmanden Lars Tvede.

Vil ud af konventioner

Der er tidligere sat spørgsmålstegn ved, om Nye Borgerliges krav i det hele taget kan gennemføres i praksis. Flere mener, at de strider mod internationale konventioner, som Danmark har forpligtet sig til at overholde.

- Konventioner er nogle, man vedtager at tiltræde politisk eller undlader at tiltræde politisk. I det omfang, at der er konventioner, som forhindrer os i at passe på Danmark og sikre et frit og demokratisk samfund, så må man udtræde af konventionerne eller tage forbehold for dem, siger Pernille Vermund.

Ifølge Nye Borgerlige vil en gennemførelse af partiets udlændingepolitik på sigt kunne spare Danmark for 30 milliarder kroner om året.

Penge skal følge borgere

Mens Nye Borgerlige kæmper mod DF om de samme vælgere på udlændingeområdet, er der stor forskel på de to partiers økonomiske politik. Nye Borgerlige ønsker, at staten skal bestemme mindre. Der skal ske en decentralisering af sundhedsvæsenet og politiet, og borgerne skal i meget højere grad selv bestemme.

- Det klogeste vil være en løsning, hvor det samme beløb over hele landet følger den enkelte borger, så man selv kan vælge de skoler, daginstitutioner, plejehjem og så videre, som man synes, er det bedste. Borgerne får ikke pengene i hånden, men der er tale om en voucher-model, som tilfalder den daginstitution skole eller plejehjem, man benytter sig af.

Det vil ifølge Vermund sikre øget kvalitet, da der vil være større konkurrence mellem institutionerne.

Vil det ikke betyde, at eksempelvis små skoler i landdistrikterne må lukke, fordi der ikke er et stort nok elevgrundlag?

- Som jeg har oplevet det rundt omkring, er der masser af små skoler, hvor der er efterspørgsel, men hvor politikerne lukker skolen, fordi den i sig selv er lille. Det giver driftsfordele at have en stor skole, man kan fylde op med elever, selvom man driver skolen dårligt. Og når jeg ser, hvor mange små skoler der omdannes til friskoler, så vidner det om, at der er en efterspørgsel og ikke er samme efterspørgsel på store skoler, man tvangsfordeles til, siger Vermund.

Vermund mener, at de personer, som på nuværende tidspunkt har asyl i Danmark, vil kunne blive indtil deres opholdstilladelse udløber. Derefter vil de blive sendt hjem til deres hjemland eller til hjemlandets nærområde, hvor flygtninge i fremtiden vil kunne søge asyl. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Råd til to biler

Derudover vil Nye Borgerlige have gennemført store skatte- og afgiftslettelser. Det betyder blandt andet, at der skal være en selskabsskat på nul procent, og at topskatten afskaffes.

Der er afsat 38 milliarder kroner til personskattelettelser og 62 milliarder til afgiftslettelser i partiets politik. Ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhversråd vil alle de 13 kommuner, hvor borgerne vil få en gevinst på 10.000 kroner eller mere, ligge i Nordsjælland eller hovedstadsområdet. Vermund affejer selv undersøgelsen, da hun blandt andet mener, at beregningerne kun medtager en lille del af Nye Borgerliges politik. Hun erkender dog, at sænkelsen af indkomstskatten vil give flest penge mellem hænderne til folk i de områder, hvor man tjener mest, men peger på, at eksempelvis fjernelsen af registreringsafgiften på biler, vil gavne i særligt det syd- og sønderjyske.

- Folk kan bosætte sig længere væk fra storbyer, fordi man kan have råd til eksempelvis to biler. Så når vi har områder med mange arbejdspladser, vil man få større radius fra de områder og ud i landene, hvor man kan bosætte sig og stadig have flere penge mellem hænderne end i dag, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce