Annonce
Sydjylland

Kend din kandidat: Susanne Dyreborg vil kæmpe for uddannelser i provinsen

Susanne Dyreborg vil kæmpe for flere uddannelseser til området. Foto: Chresten Bergh
For Susanne Dyreborg fra Dansk Folkeparti er uddannelsesmuligheder i provinsen et nøgletema ved valget. Og det kan hærværk og sabotage af hendes hjem ikke lave om på.

Valg: Der skal være flere uddannelser i provinsen. Det mener Dansk Folkepartis folketingskandidat Susanne Dyreborg fra Esbjerg, der mener, at adgangen til uddannelse et helt centralt emne i valgkampen. Hun har tidligere været ansat i administrationen på flere uddannelsesinstitutioner og har derfor beskæftiget sig inden for området i mange år.

- Det betyder utroligt meget for et samfund, at der er uddannelsesmuligheder. Hvis ikke det er muligt at holde på de unge i vores område, så har vi ikke det samme skatteudskrivningsgrundlag som de store studiebyer. Og så har vi ikke de samme penge til velfærd, siger hun.

For Susanne Dyreborg er det ikke kun skatteudskrivningsgrundlaget, der gør uddannelsestilbud vigtigt.

- I Danmark siger vi, at der er lige uddannelse for alle. Det synes jeg ikke, at der er i det øjeblik, at man skal rejse langt for at uddanne sig. For så skal man til at skaffe sig en studiebolig, og det er der måske nogle samfundslag, der ikke har mulighed for. Det skal være muligt at vokse op, blive boende, tage uddannelse, få børn og blive gammel, uanset hvor man gerne vil, lyder det fra folketingskandidaten.

Annonce

Blå bog:

Født 26. april 1966 i Gammelby.

Privat bor hun i Esbjerg.

Hun gift og har et enkelt barn.

Susanne Dyreborg er uddannet økonom.

De sidste syv år har hun arbejdet som fuldmægtig for uddannelsesinstitutionen UC Syd, ligesom hun tidligere har arbejdet med intern revision hos Esbjerg Kommune.

Blev medlem af Dansk Folkeparti i 2015.

Blev ved kommunalvalget i 2017 valgt som 1. viceborgmester i Esbjerg.

I Esbjerg Kommune er hun blandt andet været medlem af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Familieudvalget.

Hun sidder også i bestyrelsen for Esbjerg Ungdomsskole og Kommunikationscenteret.

Susanne Dyreborg er opstillet for Dansk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds.

Forebyggelse skal prioriteres

Ud over, at hun vil kæmpe for at få flere uddannelser til området, så vil hun også gå ind i kampen om udligningssystemet, der handler om, hvordan kommunerne fordeler penge imellem hinanden, så der er den samme service for borgerne uanset, hvor man bor i landet.

- For at kunne opretholde velfærdssystemet i udkantsdanmark, så er udligningssystemet noget, der skal kigges på. Det kan ikke være rigtigt, at man får bedre pleje og serviceniveau i Københavnsområdet. Derfor er et Danmark i balance noget, jeg virkelig vil arbejde for.

For Susanne Dyreborg er det en mærkesag, at der er en ordentlig service i den offentlige sektor, også selvom det koster penge.

- Vi taler altid om, at tid er penge, og det er rigtigt, men manglende tid koster bare endnu flere penge. Hvis vi ikke bruger tiden på vores børn og unge, som har det dårligt eller ældre, så kommer det til at koste endnu mere tid og penge. Hele den forebyggende indsats er meget vigtig, siger hun.

Vil bevare plads i byråd

Ved kommunalvalget i 2017 blev Susanne Dyreborg Esbjergs 1. viceborgmester. Nu stiller hun to år senere op til folketingsvalget for Dansk Folkeparti, og hvis hun skulle blive valgt, vil hun gøre brug af sine erfaringer fra kommunalpolitik.

- Jeg har som 1. viceborgmester oplevet, at mange af de ting, der bliver gennemført i kommunerne kommer fra Christiansborg. Derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg blev spurgt af partiet, om jeg ville stille op, siger hun.

Susanne Dyreborg håber, at hun vil være i stand til at varetage et dobbeltmandat, som både viceborgmester og folketingsmedlem, hvis hun skulle gå hen og blive valgt.

- Det kommer selvfølgelig an på arbejdsbyrden, men jeg synes, at min alder er god. Jeg har ikke små børn hjemme, så der er god tid til at arbejde, lyder det fra kandidaten.

Udsat for politisk hærværk

Susanne Dyreborg har haft en hård start på sine bestræbelser på en karriere i landspolitik. I april tog Susanne Dyreborg og hendes mand i sommerhus. Da de kom tilbage fra ferien, var deres hus raseret af ukendte gerningsmænd. På gulvet lå to dyneveste med Dansk Folkepartis logo på. Ovenpå vestene lå glasskår fra en knust vase, der var smidt ned på dem. Papirer fra hendes politiske arbejde i Esbjerg byråd lå også smidt ud over hele hjemmet sammen med adskillige DF-kuglepinde og valgplakater. Et par dage senere blev nogle af hendes valgplakater også ødelagt.

- Politiet sagde hold da op, det ligner hærværk, det her. Og det finder jeg mig simpelthen ikke i. Jeg synes, det er så frækt, at fordi man er uenig med mig, så er der nogle, der prøver at sabotere min valgkamp. Det giver mig bare endnu større lyst til at stille op. Men det er selvfølgelig helt vildt ubehageligt, at der er nogle, som har haft god tid til at gå rundt og rode alt igennem og smadre vores hjem, lyder det fra Susanne Dyreborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce