Annonce
Sydjylland

Kend din kandidat: Susanne Dyreborg vil kæmpe for uddannelser i provinsen

Susanne Dyreborg vil kæmpe for flere uddannelseser til området. Foto: Chresten Bergh
For Susanne Dyreborg fra Dansk Folkeparti er uddannelsesmuligheder i provinsen et nøgletema ved valget. Og det kan hærværk og sabotage af hendes hjem ikke lave om på.

Valg: Der skal være flere uddannelser i provinsen. Det mener Dansk Folkepartis folketingskandidat Susanne Dyreborg fra Esbjerg, der mener, at adgangen til uddannelse et helt centralt emne i valgkampen. Hun har tidligere været ansat i administrationen på flere uddannelsesinstitutioner og har derfor beskæftiget sig inden for området i mange år.

- Det betyder utroligt meget for et samfund, at der er uddannelsesmuligheder. Hvis ikke det er muligt at holde på de unge i vores område, så har vi ikke det samme skatteudskrivningsgrundlag som de store studiebyer. Og så har vi ikke de samme penge til velfærd, siger hun.

For Susanne Dyreborg er det ikke kun skatteudskrivningsgrundlaget, der gør uddannelsestilbud vigtigt.

- I Danmark siger vi, at der er lige uddannelse for alle. Det synes jeg ikke, at der er i det øjeblik, at man skal rejse langt for at uddanne sig. For så skal man til at skaffe sig en studiebolig, og det er der måske nogle samfundslag, der ikke har mulighed for. Det skal være muligt at vokse op, blive boende, tage uddannelse, få børn og blive gammel, uanset hvor man gerne vil, lyder det fra folketingskandidaten.

Annonce

Blå bog:

Født 26. april 1966 i Gammelby.

Privat bor hun i Esbjerg.

Hun gift og har et enkelt barn.

Susanne Dyreborg er uddannet økonom.

De sidste syv år har hun arbejdet som fuldmægtig for uddannelsesinstitutionen UC Syd, ligesom hun tidligere har arbejdet med intern revision hos Esbjerg Kommune.

Blev medlem af Dansk Folkeparti i 2015.

Blev ved kommunalvalget i 2017 valgt som 1. viceborgmester i Esbjerg.

I Esbjerg Kommune er hun blandt andet været medlem af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Familieudvalget.

Hun sidder også i bestyrelsen for Esbjerg Ungdomsskole og Kommunikationscenteret.

Susanne Dyreborg er opstillet for Dansk Folkeparti i Sydjyllands Storkreds.

Forebyggelse skal prioriteres

Ud over, at hun vil kæmpe for at få flere uddannelser til området, så vil hun også gå ind i kampen om udligningssystemet, der handler om, hvordan kommunerne fordeler penge imellem hinanden, så der er den samme service for borgerne uanset, hvor man bor i landet.

- For at kunne opretholde velfærdssystemet i udkantsdanmark, så er udligningssystemet noget, der skal kigges på. Det kan ikke være rigtigt, at man får bedre pleje og serviceniveau i Københavnsområdet. Derfor er et Danmark i balance noget, jeg virkelig vil arbejde for.

For Susanne Dyreborg er det en mærkesag, at der er en ordentlig service i den offentlige sektor, også selvom det koster penge.

- Vi taler altid om, at tid er penge, og det er rigtigt, men manglende tid koster bare endnu flere penge. Hvis vi ikke bruger tiden på vores børn og unge, som har det dårligt eller ældre, så kommer det til at koste endnu mere tid og penge. Hele den forebyggende indsats er meget vigtig, siger hun.

Vil bevare plads i byråd

Ved kommunalvalget i 2017 blev Susanne Dyreborg Esbjergs 1. viceborgmester. Nu stiller hun to år senere op til folketingsvalget for Dansk Folkeparti, og hvis hun skulle blive valgt, vil hun gøre brug af sine erfaringer fra kommunalpolitik.

- Jeg har som 1. viceborgmester oplevet, at mange af de ting, der bliver gennemført i kommunerne kommer fra Christiansborg. Derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg blev spurgt af partiet, om jeg ville stille op, siger hun.

Susanne Dyreborg håber, at hun vil være i stand til at varetage et dobbeltmandat, som både viceborgmester og folketingsmedlem, hvis hun skulle gå hen og blive valgt.

- Det kommer selvfølgelig an på arbejdsbyrden, men jeg synes, at min alder er god. Jeg har ikke små børn hjemme, så der er god tid til at arbejde, lyder det fra kandidaten.

Udsat for politisk hærværk

Susanne Dyreborg har haft en hård start på sine bestræbelser på en karriere i landspolitik. I april tog Susanne Dyreborg og hendes mand i sommerhus. Da de kom tilbage fra ferien, var deres hus raseret af ukendte gerningsmænd. På gulvet lå to dyneveste med Dansk Folkepartis logo på. Ovenpå vestene lå glasskår fra en knust vase, der var smidt ned på dem. Papirer fra hendes politiske arbejde i Esbjerg byråd lå også smidt ud over hele hjemmet sammen med adskillige DF-kuglepinde og valgplakater. Et par dage senere blev nogle af hendes valgplakater også ødelagt.

- Politiet sagde hold da op, det ligner hærværk, det her. Og det finder jeg mig simpelthen ikke i. Jeg synes, det er så frækt, at fordi man er uenig med mig, så er der nogle, der prøver at sabotere min valgkamp. Det giver mig bare endnu større lyst til at stille op. Men det er selvfølgelig helt vildt ubehageligt, at der er nogle, som har haft god tid til at gå rundt og rode alt igennem og smadre vores hjem, lyder det fra Susanne Dyreborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Haderslev taber sag mod storbank

Kommentar For abonnenter

Det handler ikke om Rerup - det handler om borgerne

Kan man som borger være sikker på, at man får en ærlig og korrekt behandling på Haderslev Jobcenter, hvis man af forskellige grunde er henvist til offentlig forsørgelse? Vi lever i et land, hvor vores forhold til myndighederne heldigvis og for det meste er præget af tillid. Men man bliver i tvivl, hvis man ser på den lange stribe af sager om forkert behandling af borgere på Haderslev Jobcenter, som Mogens Rerup som partsrepræsentant har vundet i diverse appelsager. Set ud fra de sager er svaret afgørende nej. Man kan ikke være tryg. Senest har Mogens Rerup igen vundet en ankesag, hvor en 24-årig psykisk handicappet mod reglerne fik lukket sin uddannelseshjælp og af Haderslev Jobcenter blev nægtet hjælp til indskud til en lejlighed med besked om, at han bare kunne blive boende hjemme hos sine forældre. Nu får han alligevel hjælp, som reglerne foreskriver. Men i stedet for at få rettet op på det fundamentale problem, at der bliver lavet for mange fejl i sagsbehandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, så har Haderslev Kommunes politiske og administrative ledelse i mere end et år valgt at dreje problemet over på Mogens Rerups person. Det handler om Rerups habitus, hans optræden, de mange mails han sender osv. Men undskyld mig, tager jeg fejl, hvis jeg ræsonnerer, at der ikke ville være nogen sager for Mogens Rerup, hvis Haderslev Jobcenter var i stand til at forvalte borgernes ret og pligt efter reglerne? Det er jo fejl på fejl i behandlingen af borgerne på Haderslev Jobcenter, der gør Rerup til det, han er i dag: En irriterende plet på Haderslev-skjorten, som bare ikke vil gå af i vask. Skal pletten på Haderslevs ry og rygte vaskes væk, er det ikke Rerup, der skal væk, men fejlene på Haderslev Jobcenter. Det er i grunden ret enkelt. Men Haderslev Kommunes kommunikation er gennemsyret af en uklædelig "offerrolle": Det er hele er Rerups skyld og hans facon over for de ansatte, ikke jobcenterets. Når redaktionens journalister taler med visse udvalgsformænd og direktører, og det handler om endnu en ufordelagtig historie om Haderslev Jobcenter, så får de at vide mere eller mindre direkte, at de nok er sendt i byen af Mogens Rerup. Intet kunne være mere forkert. Redaktionen er hverken i lommen på den ene eller anden part i denne mere og mere ulykkelige sag. Fokus for avisens redaktion og for kommunen bør ligge på en besvarelse af det spørgsmål, jeg indledte med: Kan borgerne være sikre på, at de får en korrekt behandling på Haderslev Jobcenter? Økonomi spiller åbenlyst en rolle i alt det her. Offentlig forsørgelse er dyrt for kommunen, og skal man holde et budget er det nødvendigt at gå konservativt til værks. Men alle skal altså følge spillereglerne. Ledelsen i Haderslev Kommune og en række fagforeninger vælger så mandag at udsende en noget usædvanlig "udtalelse", hvori den gentager ledelsens gennemgående pointe, nemlig at det hele handler om Rerup og hans facon. Det sker ovenikøbet efter, at en medarbejder på jobcenteret i sidste uge smækker med døren og i en mail til byråd og ledelse fortæller, at hun direkte er blevet opfordret til at omgå loven ved "ikke at kunne huske noget", hvis hun bliver spurgt. Der er formentlig en reel risiko for, at Haderslev Jobcenter kommer under skærpet opsyn fra staten og endda under administration, hvis udgifterne og fejlene på jobcenteret fortsætter med at stige i antal. Og måske vil en form for skærpet tilsyn fra staten i virkeligheden være at foretrække. Tilliden skal genoprettes.

Annonce