Annonce
Udland

Kender: Chile og Ecuador opildner demonstranter i Colombia

Joaquin Sarmiento/Ritzau Scanpix
Masseprotester i Chile og Ecuador har båret frugt og ansporet til nye protester i regionen, vurderer kender.

Da titusindvis af colombianere torsdag gik på gaden i hovedstaden Bogotá i protest mod regeringens politik, har en stor del af demonstranterne højst sandsynligt skelet til nabolande som Chile og Ecuador og fundet håb om at opnå reel forandring.

Det vurderer Misha Wolsgaard-Iversen, der er ekspert i Latinamerika i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis.

- Jeg tror, rigtig mange har været inspireret af bevægelsen i Chile - det mest velstående land i regionen.

- At der er kommet så store borgerprotester, har overrasket mange, og at det er lykkedes at skubbe reformer tilbage i både Ecuador og Chile, tror jeg, har ansporet bevægelser i andre lande, siger Misha Wolsgaard-Iversen.

Og i modsætning til tidligere masseprotester i regionen forløb torsdagens demonstration i Colombia stort set uden voldelige sammenstød.

Det til trods for, at det var colombianere med vidt forskellig baggrund, der var på gaden.

- Der har været en meget positiv stemning, og det var en bred alliance af grupper i samfundet, som var samlet, siger Misha Wolsgaard-Iversen.

Demonstranterne var blandt andet mødt op med krav om en garanti for, at minimumlønnen bliver bevaret sammen med retten til pension for alle.

Dermed bærer demonstrationerne i Colombia mange fællestræk med protesterne i lande som Chile, Ecuador og Bolivia, fortæller Misha Wolsgaard-Iversen.

- Alle protesterne handler om social utilfredshed. Det er ikke nyt, at der er ulighed i Latinamerika, men bevidstheden om uligheden er eksploderet, siger hun.

I Chile udløste en bebudet prisstigning på metrobilletter flere ugers protest over store dele af landet. Det fik præsident Sebastian Piñera til at trække prisstigningerne tilbage og love sociale reformer.

Også i Ecuador lykkedes det en protestbevægelse at få regeringen til at bøje sig for et krav om at trække et dekret om at fjerne tilskud til brændstof tilbage.

- Det er med til at opildne, når man går på gaden, og det virker. Ecuador var først, og det lykkedes at få regeringen til at rulle reformer tilbage, siger Misha Wolsgaard-Iversen og tilføjer:

- Og jeg tror absolut, Chile har inspireret folk i Colombia, og det smitter også af i Bolivia, selv om det er vidt forskellige lande.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce