Annonce
Sydjylland

Kender du de mange studenterhuer? <br>Få overblikket her

Pavestolte forældre, røde roser og kæmpestore smil på de unge mennesker. De første studenter er sprunget ud, og derfor giver JydskeVestkysten dig et overblik over de mange forskellige huer.

Klik for at forstørre...

Onsdag i denne uge blev den første student udklækket på Det Blå Gymnasium i Sønderborg og torsdag fik Esbjerg sin første HF-student fra VUC Vest.

Det betyder, at der ikke går mange uger, før der rundt omkring i byerne vil vrimle med syngende (og fulde) studenter, som fejrer, at de for en stund ikke længere behøver tænke på skolebøger og eksamener.

Studenterhuen er dog ikke længere forbeholdt gymnasielever, men er i dag udbredt til en lang række uddannelser.

- Der er en stigende interesse for at fejre, at man er færdig med sin uddannelse. De seneste år er vi begyndt at sælge rigtig mange specialhuer til for eksempel SOSU-hjælpere, pædagoger og landmænd, siger Anders Eriksen, presseansvarlig hos C.L. Siefert, som laver studenterhuer.

Vigtigt med huen

Og det at få en hue på hovedet er ikke helt uvæsentligt, forklarer samfundsforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

- Unge elsker at iscenesætte sig selv, og der er huen blevet et vigtigt symbol på, at man har fået en uddannelse. Det er en stor del af unges identitet, og det vil de gerne kommunikere hurtigt ud til omgivelserne, siger han.

Annonce

Der findes efterhånden et hav af specielle regler for studenterhuen. Herunder er et uddrag af de mest klassiske og sjove:

Bær ikke huen før

Studenterhuen må ikke bæres før studenten har bestået sin sidste eksamen. Det bringer uheld, hvis reglen brydes.

Den klassiske

Den sidste eksamenskarakter skal skrives midt i huens foer.

12 til den sidste eksamen

Studenten skal løbe efter vognen indtil det første stop, hvis studenten har fået 12 til sin sidste eksamen.

Til den lyse morgen

Er studenten udholden nok til at se solopgangen efter et studentergilde, klipper man en trekant i huens svedrem.

Hop i vandet uden tøj

Studenterhuens svedbånd skal have et bølge-tegn, hvis studenten hopper i havet eller i en havn kun iført huen.

Se hele listen her: studenterhueregler.dk



Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce