Annonce
Tarm

Kender du de syv mest almindelige tegn på kræft?

Mange midtjyske mænd overser en række af de mest almindelig tegn på kræft. Det vil Kræftens Bekæmpelse lave om på med ny kampagne. Grafik: Kræftens Bekæmpelse.
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at mange mænd ikke forbinder flere tegn på kræft med netop den frygtede sygdom.

Ringkøbing-Skjern: Længerevarende synkebesvær. Vægttab. Uforklarlig blødning i afføring, sæd og urin. Sår, der ikke vil hele. Længerevarende hoste. Ændret afføringsmønster. Knuder.

Hvor mange af de symptomer forbinder du med kræft? Alle? Måske kun et par stykker?

Sandheden er, at det er de syv mest almindelige tegn på kræft. Men er du en mand, er der stor sandsynlighed for, at der er flere af symptomerne, som du ikke forbinder med kræft. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse.

- Det er alvorligt, at så mange mænd ikke forbinder disse tegn med kræft, for så er der en stor risiko for, at de ikke kommer til lægen i tide. Jo hurtigere man kommer til lægen, desto større er sandsynligheden for, at man bliver helbredt for kræft. Så det er altafgørende, at flere mænd kender og reagerer på disse tegn, siger Janne Bigaard, der er overlæge hos Kræftens Bekæmpelse, i en pressemeddelelse.

Annonce

Ny kampagne

Ifølge undersøgelsen forbinder kun 38 procent af midtjyske mænd sår, der ikke vil hele, med kræft.

Det samme gælder manglende appetit. Omkring halvdelen forbinder ikke ændret afføringsmønster, synkebesvær og hoste med kræft. Tre tegn, som mange måske overser, fordi de kan minde om forbigående gener i forbindelse med andre sygdomme.

- Synkebesvær føles som om, at der sidder noget fast i halsen, eller det trykker bag brystbenet hver gang, man synker maden. Hoste, man ikke kan slippe af med eller, der ændrer sig og varer i mere end en måned. Det ændrede afføringsmønster kan betyde, at ens toiletvaner er anderledes, end de plejer med hård eller tynd mave, der veksler i løbet af en dag og varer ved i mere end to uger, siger Janne Bigaard i pressemeddelelsen.

For at udbrede kendskabet til de syv mest almindelige tegn på kræft har Kræftens Bekæmpelse skudt en ny kampagne i gang.

Den henvender sig til mænd over 50 år, netop fordi mange i den aldersgruppe ikke genkender tegnene, og fordi tidligere opdagelse af kræftsygdom øger chancerne for at overleve.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce