Annonce
Sønderborg

Kendt café får kæmpebøde og sur smiley

Det blev en dyr fornøjelse for caféen Ib Rehne Cairo at have dårlig hygiejne. Foto: Lasse Waarsøe Witt

Café Ib Rehne Cairo på Rådhustorvet 4 i Sønderborg får en bøde på 10.000 kroner for sjusk med hygiejnen. Ifølge kontrolrapporten vil indehaveren ændre CVR-nummer for at undgå at have den sure smiley hængende, men over for JydskeVestkysten afviser han, at det vil ske.

Sønderborg: Først ville indehaveren af Café Ib Rehne Cairo på Rådhustorvet, Tammer Cifci, ændre CVR-nummer for at undgå at have en sur smiley hængende på hoveddøren, men det afviser han, at det vil ske.

- Jeg har sagt til Fødevarestyrelsen, at jeg skifter CVR-nummer, men det passer ikke, at jeg gør det, siger han.

Efter et kontrolbesøg i caféen onsdag 21. november, viste undersøgelsen af hygiejnen flere mangler.

I kølerummet blev der konstateret formodet skimmel på væggene på grund af manglende rengøring, og hylderne fremstod beskidte. Ligeledes fremstod en isterningemaskine med formodet skimmel, og der var beskidt ved et køleskab i køkkenet, køkkendøren, samt beskidt på gulv og borde på lageret på 1. sal.

Kontrolbesøget udløser en bøde på 10.000 kroner, og virksomheden har fortalt som bemærkning til rapporten, at de "skifter CVR-nr." efter besøget. Det sker dog ikke ifølge Tammer Cifci.

- Vi respekterer afgørelsen, og arbejdet i caféen er ikke blevet gjort godt nok. Det er en fejl, siger Tammer Cifci, som er ærgerlig over rapporten.

- Arbejdet betyder meget for mig, for det er et livsværk og mit levebrød, og så skal det være i orden, siger han.

Annonce

Vi respekterer afgørelsen, og arbejdet i caféen er ikke blevet gjort godt nok.

Tammer Cifci, indehaver af Café Ib Rehne Cairo

Sur smiley

Café Ib Rehne Cairo på Rådhustorvet i Sønderborg fik besøg af Fødevarestyrelsen onsdag 21. november. I undersøgelsen af madhygiejnen fandt kontrollanterne flere mangler med dårlig rengøring, hvilket udløser en stor bøde på 10.000 kroner. Den normale bødetakst er 5000 kroner.Ejeren af caféen, Tammer Cifci, havde som bemærkning til rapporten sagt, at han vil skifte CVR-nummer efter kontrolbesøget, men han afviser over for JydskeVestkysten, at det vil ske.

Ifølge lovgivningen er det muligt at skifte CVR-nummeret ud med et nyt ejerskifte, hvor den gamle smiley-historik ikke følger med.

Ny ejer i 2017

På Ib Rehne Cairos hjemmeside står det gamle CVR-nummer fra den tidligere ejer, og det er ikke muligt at finde nogen kontrolrapport på caféens hjemmeside.

Den forhenværende ejer, ægteparret Heidi Jørgensen og Brian Pedersen, havde caféen i mere end 10 år og overlod den til den nye indehaver sidste år.

- Vi har bedt ejeren om at skifte vores CVR-nummer på deres hjemmeside ud, for vi har intet med caféen at gøre i dag, forklarer Heidi Jørgensen.

Hun har fået lovning fra den nuværende ejer om, at det bliver gjort mandag.

- Det er en fejl, at det gamle CVR-nummer står på hjemmesiden, og vi får det ændret, siger Tammer Cifci.

Den nuværende ejer er også medindehaver af nabocaféen Marcello på Rådhustorvet samt flere cafeer i Jylland. Han lover forbedring på Ib Rehne Cairo:

- Vi retter selvfølgelig op på det med det samme, så tingene er blevet forbedret. Nu venter vi på, at Fødevarestyrelsen kommer igen, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce