Annonce
Indland

Kendt ejendomshandler er tiltalt for coronasvindel

Peter Norvig og hans hustru Hanne Nørrisgaard blev først på året sigtet for svindel. Nu er de tiltalt.

Den kendte ejendomshandler Peter Norvig og hans hustru Hanne Nørrisgaard er blevet tiltalt for svindel med offentlige midler.

Det skriver Berlingske, som har fået aktindsigt i anklageskriftet mod parret.

Parret blev i januar anholdt og sigtet for at have svindlet med lønkompensation fra coronapakkerne. Nu er politiets efterforskning så mundet ud i en tiltale mod parret.

Annonce

Peter Norvig er blevet tiltalt for flere forhold af svindel med offentlige midler, underslæb samt at have udgivet sig for at være ejendomsmægler, selv om han er blevet frakendt retten til at bruge titlen.

Samtidig er Hanne Nørrisgaard tiltalt for svindel med offentlige midler.

Den påståede svindel skulle være foregået via ejendomsselskabet B2B Property, som blev drevet af Peter Norvig, samt Hanne Nørrisgaards møbelforretning Loving Rooms, skriver Berlingske.

Ifølge anklageskriftet skulle parret have givet "urigtige eller vildledende oplysninger" om hjemsendte medarbejdere og på den baggrund have forsøgt at få Erhvervsstyrelsen til at udbetale lønkompensation for en række hjemsendte ansatte.

Artiklen i Berlingske

Desuden har Peter Norvig ifølge anklageskriftet begået underslæb ved at bede en unavngiven direktør om at overføre 250.000 kroner, som angiveligt skulle være brugt i arbejdsøjemed.

Men Peter Norvig brugte ifølge anklagen pengene "til eget forbrug", skriver Berlingske.

Anklagemyndigheden vil have dem begge idømt fængselsstraf. Desuden vil man have Peter Norvig idømt en tillægsbøde på fem millioner kroner.

Peter Norvig nægter sig skyldig.

- Jeg kan kun sige, at det er sindssygt ubehageligt, at vi nu er tiltalt. Men vi kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet, så nu må vi tage den i retten, siger han til Berlingske.

Ejendomshandleren er tiltalt efter paragraffer, som kan forhøjes til det dobbelte, hvis forbrydelserne sker i sammenhæng med covid-19-epidemien.

Det fremgår dog ikke af anklageskriftet, om anklagemyndigheden i den kommende retssag vil forsøge at skærpe straffen, skriver Berlingske.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Frustreret ægtepar kritiserer retten efter strid om bøde: - Vores sag var tabt på forhånd

Kolding For abonnenter

Penthouse-lejere har tabt tålmodigheden med PFA: Nu har de opsagt deres dyre lejemål i højhusene

Varde

Fører af kassevogn kunne ikke undgå sammenstødet: 50-årig trafikdræbt kvinde var fra lokalområdet

Esbjerg

Motorvej spærres helt: Politiet efterforsker mistanke om stenkast - pludselig splintredes soltag

Tønder

Anita sætter fokus på overset lidelse: Kunne falde i søvn, når hun mindst ventede det

Regionalt For abonnenter

Inkasso-firma er i hælene på udenlandske chauffører: Men der er fortsat tusindvis af ubetalte bøder

Danmark

Bøderegn: Knap 7000 kørte i fartfælden i sidste uge

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Navne For abonnenter

Kendt erhvervsmand runder skarpt hjørne: John Petersen sælger maskiner for millioner

Esbjerg For abonnenter

Eks-EfB’er fik en idé: Nu lancerer sønnen og hans ven satsning med rabatkuponer på telefonen

Vejen

En verdensstjerne kom forbi: Fodbold har rykket ledige unge i Vejen

Annonce