Annonce
Vejen

Kendt eks-politiker ny forretningsfører i Askov

58-årige Bent Jørgensen er udpeget som ny forretningsfører på Askov Højskole og Efterskole. Privatfoto

Bent Jørgensen, Andst, skifter fra Uldalls Jernstøberi A/S til jobbet som forretningsfører på Askov Højskole.

Askov: Det er en kendt skikkelse fra både det lokale erhvervsliv og fra den lokalpolitiske scene, som er udpeget til jobbet som forretningsfører på Askov Højskole og Efterskole.

Den 58-årige Bent Jørgensen, der privat bor i Andst, er afløseren for Bjarne Bundsgaard. Bent Jørgensen tiltræder i stillingen med virkning fra den 1. august.

Bent Jørgensen har siddet 20 år i Vejen Byråd, inden han valgte at træde ud af politik forud for kommunalvalget i fjor. I fire perioder sad han som formand for Udvalget for skoler og børn.

- I min tid som skole- og børneudvalgsformand har jeg fået stor lyst til at arbejde med børn, unge, uddannelse og dannelse. Men jeg har savnet det konkrete arbejde og kontakten med de unge. Og samtidig er Askov Højskole og Efterskole en kulturbærende institution i Vejen Kommune. Så da jeg så, at de søgte en ny forretningsfører, var jeg med det samme sikker på, at det var en stilling, jeg ville søge, siger Bent Jørgensen, der i en pressemeddelelse understreger, at han er meget stolt over at have fået jobbet og ydmyg overfor opgaven.

Jeg er jo efterhånden blevet 58 år. Men derfor har jeg også beroliget bestyrelsen på Askov Højskole og Efterskole med, at jeg ikke er en, der forlader et job hurtigt, og jeg har da ikke tænkt mig at gå på pension før tidligst som 67-årig.

Bent Jørgensen, ny forretningsfører

Bent Jørgensen

Bent Jørgensen er 58 år, uddannet revisor og har i 22 år været regnskabschef og økonomichef for Uldalls Jernstøberi A/S.Privat er Bent Jørgensen gift med Marika. De har boet 32 år i Store Andst og har sammen to voksne børn, der i dag begge bor i København.

Ud over politik og uddannelse er Bent Jørgensen bidt af sport. Han er håndbolddommer under DHF og har tidligere spillet håndbold selv. Nu er han så også begyndt at spille golf.

Bent Jørgensen afløser Bjarne Bundsgaard, som 1. juni er skiftet til Efterskoleforeningen i København.

Annonce

Perfekt profil

Bent Jørgensen, der bor i Store Andst, hvor han har boet i 32 år, er uddannet revisor. De seneste 22 år har han været regnskabschef og økonomichef på Uldalls Jernstøberi A/S. Samtidig har han arbejdet i lokalpolitik, har han de senere år også været formand for Vejen Gymnasium, næstformand i VUC Vest og formand for Store Andst Efterskole. Sidstnævnte post har han sagt op, da han er blevet ansat på en anden efterskole.

- Det er er klart, at Bent med sin baggrund inden for både økonomistyring og skole og uddannelse er en perfekt profil for en forretningsfører på en højskole og efterskole. Så vi er naturligvis meget glade for, at det er lykkedes at kunne få ansat Bent som vores nye forretningsfører på Askov Højskole og Efterskole, og vi ser frem til samarbejdet, lyder det fra Askov Højskole og Efterskoles formand, Hans Brun Hansen.

Det samme gør Bent Jørgensen, der anser jobbet på Askov Højskole og Efterskole som sit sidste officielle job.

- Jeg er jo efterhånden blevet 58 år. Men derfor har jeg også beroliget bestyrelsen på Askov Højskole og Efterskole med, at jeg ikke er en, der forlader et job hurtigt, og jeg har da ikke tænkt mig at gå på pension før tidligst som 67-årig, så kan de godt se frem til at have mig ansat i mange gode år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Her er anklageskriftet fra slumlejren: Kurt Beier scorede over fire millioner på slaveløn til udenlandske chauffører

Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce