Annonce
Esbjerg

Kendt erhvervsmand hiver Fødevarestyrelsen i retten: Arrig over kæmpebøde til bageri

Indehaveren af Hjerting Bageri, Lars Erik Johansen, har fået mere end nok af Fødevarestyrelsens kontrol. Arkivfoto: Ken Mathiesen
Indehaveren af Hjerting Bageri, Lars Erik Johansen, har for anden gang på blot tre uger fået bødeforlæg og sur smiley. Men denne gang nægter han at betale og vil lade sagen gå i retten.

Esbjerg: Fødevarestyrelsen kan forvente at skulle en tur omkring domstolene, hvis den vil forsøge at kradse en samlet bødesum på 20.000 kroner ind hos ejeren af Hjerting Bageri, den i Esbjerg kendte erhvervsmand, Lars Erik Johansen.

For han nægter at betale den bøde, han forleden fik tilsendt som følge af Fødevarestyrelsens seneste kontrolbesøg. For anden gang på blot tre uger har bageriet indkasseret en sur smiley. Første gang udløste forhold i bageriet en bøde på 10.000 kroner plus 2.000 kroner for manglende ophængning af kontrolrapport - denne gang lød den samlede bødesum på 20.000 kroner.

Ifølge kontrolrapporten var den igen gal med den lune leverpostej, hvor der denne gang stod 20 stykker på en varmeplade. Temperaturen skal være 60 grader, men blev målt til mellem 46,9 og 48,2 grader. Leverpostejerne blev kasseret på tilsynet, og ifølge Fødevarestyrelsens kontrollant oplyste man fra virksomhedens side, at varmepladen var sat på en forkert temperatur - 100 grader i stedet for 150. Det udløser i sig selv et bødeforlæg på 10.000 kroner.

Annonce
Ejeren af Hjerting Bageri, Lars Erik Johansen, overtog selv driften, efter forpagteren blev taget under konkursbehandling i sommeren 2019. Han driver desuden Kernebageren, Oil-tanken på Sædding Ringvej samt Esbjerg Park- & Havemaskiner. Arkivfoto: Soffi Chanchira Larsen

Arrig ejer

Der var også tale om en genganger for Hjerting Bageri med dagens varsel om bøde nummer to på 10.000 kroner. Fødevarestyrelsens repræsentant skrev således i kontrolrapporten, at Hjerting Bageri "fortsat har wienerbrød (til trøffelproduktion) stående i køleren uden afdækning". Ved tilsynet var der placeret to rulle-vogne i kølerummet, hvorpå der stod plader med wienerbrød uden afdækning, og over den ene vogn dryppede det med kondensvand fra loftet ned på wienerbrødet.

Ifølge fødevaremyndighedernes rapport fra besøget oplyste virksomhedens ejer, at wienerbrødet ville blive kasseret, og han fremviste samtidig poser til overdækning af vognene. Han forklarede ifølge kontrollanten, at "bageriet har fagudlært personale ansat, der omhyggeligt følger reglerne, og at der måtte være tale om en procedurefejl".

Lars Erik Johansen er fnysende arrig over bødeforlægget, som han nægter at betale. Han vil i stedet have en domstolsafgørelse.

- Denne gang giver jeg mig ikke - sidste gang havde vi begået fejl, og derfor lagde jeg mig fladt ned og tog det fulde ansvar. Men det her er under al kritik. For det første ankom kontrollanten over middag på en søndag, hvor jeg sad til fødselsdag i den anden ende af landet og ikke havde mulighed for at komme til stede. For det andet skulle leverpostejerne smides ud på det tidspunkt, klokken var 13.00 eller deromkring, og det fik kontrollanten også at vide med det samme af den unge pige, der stod i butikken, forklarer Lars Erik Johansen, der tilføjer, at postejerne ikke stod, så kunderne selv kunne tage dem.

Fagudlært personale

Derudover er han vred over forholdet med wienerbrødet på stikplader på en vogn i kølerummet.

- Det er ikke rigtigt, at det skulle bruges til trøffelproduktion - vi har poser til overdækning, som vort personale anvender, når der stilles fødevarer i kølerum. Men wienerbrødet skulle ikke bruges - det skulle smides ud, og derfor var der ikke poser over. Vores konditor havde kørt det derind fredag, fordi hun ikke havde tid til at samle det sammen, der skulle ud, og vores fagudlærte personale kunne ikke drømme om at anvende fødevarer, hvorpå der er dryppet noget ned, siger Lars Erik Johansen.

Han siger samtidig, at han er helt på det rene med, at Fødevarestyrelsen har en legitim opgave med at kontrollere virksomheder:

- Men jeg vil ikke finde mig i, at der ikke er plads til at komme med en fornuftig forklaring - man er simpelthen dømt med det samme som en forfærdelig karl. Når jeg begår fejl, så skal jeg nok indrømme det. Men dét der er bare helt urimeligt, siger Lars Erik Johansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce