Annonce
Esbjerg

Kendt erhvervsmand om Esbjergs gågade: Biler er vejen frem

Forretnings-manden Bjarne Pedersen ejer ejendommen Kongensgade 81, der i stueetagen er udlejet til herretøjsbutikken Kongehuset, og han har i mere end 30 år arbejdet med byudviklingsprojekter i Esbjerg. I starten af 90’erne var han blandt andet med til at udvikle det, som i dag er City Nord. PR-foto: Pedersen Group
Debatten om fremtidens Kongensgade fortsætter efter sidste uges forslag om at forkorte gågaden. Nu melder erhvervsmand Bjarne Pedersen sig på banen, og han mener, at allé-modellen er den eneste rigtige løsning.
Annonce

Esbjerg: Et kontroversielt forslag om at afskære gågaden allerede ved Kronprinsensgade og i stedet omdanne strækningen ned mod Stormgade til en allé med ensrettet trafik og korttidsparkering, har skabt heftig debat i Esbjerg.

Debatten er en konsekvens af den butiksdød, der gennem længere tid har været tydelig i særligt den ene ende af Esbjergs kilometerlange gågade. I øjeblikket er kun cirka halvdelen af alle butiks-lejemål på strækningen mellem Kronprinsensgade og Stormgade lejet ud. Og netop derfor mener direktør i Pedersen Gruppen Bjarne Pedersen, at det er på tide, at man griber ind.

Bjarne Pedersen ejer ejendommen Kongensgade 81, der i stueetagen er udlejet til herretøjsbutikken Kongehuset, og han har i mere end 30 år arbejdet med byudviklingsprojekter i Esbjerg. I starten af 90’erne var han blandt andet med til at udvikle det, som i dag er City Nord.

- Det er synligt for enhver, at der skal ske noget mere og andet end blot ny belægning, hvis vi skal have en velfungerende gågade. Broens åbning og den stigende internethandel har sat sit store præg på gågaden i vores by. Der skal nytænkning til for igen at skabe liv, mener Bjarne Pedersen og tilføjer:

- Det er ikke nødvendigt at have Danmarks længste gågade, men vi skal arbejde på at have Danmarks bedste gågade.

Forslaget med ensrettet trafik er det eneste rigtige, og jeg ville foretrække, at strækningen gik til Smedegade. Det skaber liv og muligheder for helt nye forretningstyper. Vi har mange tomme butikslejemål i gågaden og tendensen fortsætter og er selvforstærkende.

Bjarne Pedersen

Annonce

”Det eneste rigtige”

Han bakker op om ”Kongens Allé”-idéen, der er fremlagt af ejer af Café Guldægget Mark Mikkelsen, og nævner til sammenligning, at det mest attraktive handelsstrøg i Hamburg også er indrettet med ensrettet kørsel.

- Forslaget med ensrettet trafik er det eneste rigtige, og jeg ville foretrække, at strækningen gik til Smedegade. Det skaber liv og muligheder for helt nye forretningstyper. Vi har mange tomme butikslejemål i gågaden og tendensen fortsætter og er selvforstærkende. Hvis der etableres ensrettet kørsel, er jeg sikker på, at det vil gøre strækningen mere attraktiv for nye lejere, siger Bjarne Pedersen og tilføjer:

- Den negative udvikling i gågader har vi set i adskillige byer i Danmark. I Esbjerg har vi nu en sidste mulighed for at lytte til de forretninger, der er i vores gågade og vi vil stærkt opfordre vores politikere til at imødekomme ønsket og som en permanent løsning. Midlertidige løsninger duer ikke, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce